søndag den 20. oktober 2013

proteinrige romkugler (ikke LCHF)


Weekend = tid til lækkerier... i hvert fald herhjemme. Kæresten nyder gerne de sukkerholdige lækkerier, men vil også gerne supplere/ erstatte med de lidt sundere og hjemmelavede lækkerier. Derfor afprøvede jeg i går endnu en af opskrifterne fra proteinopskrifter.dk - nemlig romkugler med masser af proteiner, som passer perfekt ind i hans 'High Protein'-diæt (læs: så er der jo bare mere af den lækre mørke chokolade til mig). 
De blev da også godkendt, så craver du romkugler, er disse en god og sundere erstatning.

proteinrige romkugler

40 g mandelmel*
35 g blendede havregryn**
25 g banan- eller æblemos
5 g kakao
40 g proteinpulver med chokoladesmag***
35 g mælk/ kokosmælk/ æggehvide
1 1/2 spsk romessens
kokosmel til drys

*erstat med kokosfibre eller blendede havregryn
**erstat med mandelmel eller kokosfibre
***jeg brugte Bodylabs Crispy Choco

fremgangsmåde:
1) Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål. Ælt evt. med fingrene til sidst for en helt ensartet masse.
2) Form massen til kugler.
3) Tril romkuglerne i kokosmel.
4) Sæt kuglerne på køl før servering.



...enjoy!

4 kommentarer:

  1. Lyder lækkert. Hvor køber man proteinpulver med chokoladesmag eller det du bruger som erstatning. Kan man bruge Stevia strøpulver i stedet for SukrinMelis.
    Fed blog du har.
    Med venlig hilsen Tina Fischer

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina,
      Min kæreste derhjemme køber Bodylabs produkter hos bodyman.dk
      Jeg kender ikke SteviaStrø, men opløses det ikke, får du nok bar en lidt knasende effekt i kuglerne.
      Tak for roserne.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Ja gode ser de ud - måske man skulle forkæle ham den lange med sådan nogle her er af dagene :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Ja, det er da en god idé. Ham derhjemme skal jo ikke 'lide' under vores til tider mærkelige spisevaner :-P hehe
      KH
      - frk. sveske

      Slet