Er de ikke bare flotte? Jeg tror, det er noget af det smukkeste konfekt, jeg nogensinde har lavet. Næst efter nougaten på min hitliste kommer pistaciemassen, som jeg indtil nu kun har kendt som den meget grønne og klistrede masse fra Odense Marcipan. Men men Jane delte en lækker og hjemmelavet opskrift på Urtekrams Øko-blog, så den måtte jeg da også afprøve, da der var konfekt på tapetet. Er marcipanen først lavet er opskriften rigtig nem og I får den selvfølgelig lige her...
pistaciekugler med nougat
(10-12 stk.)
pistaciemasse:
50 g hjemmelavet marcipan
50 g usaltede pistacienøddekerner fx fra Urtekram
1-2 spsk past. æggehvide
evt. sødemiddel
1/4 port. hjemmelavet nougat
overtræk:
100 g mørk chokolade 85 %
topping:
hakkede pistacienødder
fremgangsmåde:
1) Pistaciemassen: Hak pistacienødderne helt fint i minihakker, kaffekværn el. lign. Ælt derefter marcipan, pistacienødder og æggehvide til en ensartet masse - tilsæt evt. sødemiddel for sødere pistaciemasse.
2) Skær nougaten i små stykker.
3) Pak nougaten ind i en klat pistaciemasse og tril til en flot kugle i håndfladerne.
4) Smelt chokoladen over vandbad.
5) Overtræk pistaciekuglerne i den smeltede chokolade.
6) Vend kuglerne i hakkede pistacienødder og læg til tørre på et stykke bagepapir.
Glædelig Jul.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar