mandag den 17. december 2012

julelækkerier #5: 'snebolde' med solbær


Som lovet lidt opskrift på julens konfekt. Her der det skønne solbær-syrlige kugler af marcipan med chokoladeovertræk og kokosdrys, så de ligner små snebolde.
Da jeg var i KBH i november blev Krydderiets bod i Torvehallerne med det formål at købe frysetørret hindbær, men der røg også lidt andet med i kurven - deriblandt frysetørret solbærpulver. Det  fik sin debut i disse julekugler.

'snebolde' med solbær
(12 kugler)

100 g marcipan
1 stor tsk frysetørret solbærpulver
evt. lidt past. æggehvide

overtræk:
75-100 g mørk chokolade 85 %

topping:
kokosmel
evt. frysetørret solbærpulver

fremgangsmåde:
1) Ælt solbærpulveret ind i marcipanen. Tilsæt evt. lidt past. æggehvide, hvis konsistensen bliver for tør.
2) Tril kugler i mundret størrelse. Stil evt. kort på køl.
3) Imens smeltes chokoladen over vandbad.
4) Bland kokosmel og solbærpulver i en lille skål.
5) Dyb kuglerne i chokoladen og vend dem kokosmel til de ligner små snebolde.
6) Stil kuglerne på køl til chokoladen er stivnet.

Nyd sneboldene i den søde juletid med dem du holder af.

Glædelig Jul.

4 kommentarer:

  1. Frysetørret solbær har jeg aldrig prøvet, så det skal jeg da vist have fingrene i :) Lyder mægtig godt med marcipan og solbær sammen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa,
      Ja, det er også overraskende godt sammen. Frosne solbær tror jeg dog ville gøre det ligeså godt - evt. som i denne opskrift: http://frksveske.blogspot.dk/2012/12/julelkkerier-1-hindbr-marcipan.html.
      Glædelig Jul.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Det lyder simpelthed så utrolig lækkert med frysetørret solbær - tænker allerede kæmpe æskimo is !!! Hmm ved du, om man kan købe det på nettet? Super inspiration frk. sveske :-) Tusind tak!
    Kærlig hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte,
      Hehe Eskimo-is ligefrem - sådan en har jeg ikke fået i mange år, men jeg elsker solbær og disse kugler blev rigtig gode. Jeg har ikke søgt efter det online, men mon ikke, det er at finde i en kage-webshop...
      Glædelig Jul.
      - frk. sveske

      Slet