søndag den 23. december 2012

julelækkerier #11: raw pebernødder


Rå pebernødder smager som pebernødde-dej. Det er virkelig lækkert i mine øjne. Jeg har altid stået ved min mors side, klar til at slikke skålen, når der blev bagt kager derhjemme (læs: ja, det var før salmonella-forskrækkelsen). Jeg elsker stadig kagedej og disse rå pebernødder indeholder ingen farlige sager og kan med fordel spises rå. De indeholder en del dadler, så er man meget sukker-sensitiv, som jeg, skal der tænkes lidt over indtaget, så skålen ikke tømmes på 30 sekunder.

raw pebernødder

200 g mandler malet til mel
100 g dadler
3 spsk kokosolie, smeltet
½ ps Urtekram krydderi til pebernødder

fremgangsmåde:
1) Kør dadler og kokosolie til puré i en minihakker eller foodprocessor.
2) Bland krydderiet i de malede mandler.
3) Tilsæt dadelpure og ælt til en ensartet masse.
4) Tril kugler i den ønskede størrelse.
5) Opbevar pebernødderne på køl eller frost - tages ud kort før servering.


Glædelig Jul.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar