torsdag den 25. oktober 2012

udfordring #2: 7 dage uden mælk

I forbindelse med mit kornfrie jubilæum udfordrede jeg jer derude bag skærmen til at tage en uge uden korn. Til gengæld ville jeg tage en uge uden mælkeprodukter (fra køer). Ida tog udfordringen op og gennemførte. Da jeg havde mælkeprodukter i køleskabet, som skulle bruges op, tager jeg først udfordringen op nu. (læs: bedre sendt end aldrig).

Årsagen til eksperimentet er at finde ud af, om en mælkefri kost gør en forskel for min krop. Jeg har ingen problemer med at tåle syrnede mælkeprodukter og mit køleskab indeholder typisk en eller flere fede mælkeprodukter - græsk yoghurt 10 %, fed ost (fx en god modnet cheddar), SMØR (læs: en gammel ven er kommet tilbage - farvel til fedtforskrækkelsen), fløde, creme fraiche 38 %, hytteost 4,5 %. Det bliver nok osten, jeg får sværest ved at undvære, men en uge er da til at overskue og ellers vil jeg tillade mig selv at tage oste ind, som ikke er lavet på komælk (fx Manchego og Pecorino Romano, som begge er lavet på fåremælk).

Samtidig vil jeg gerne se, om udelukkelsen af mælkeprodukterne kan hjælpe til vægtregulering. Jeg har nemlig en tendens til, at bruge de fede mælkeprodukter som 'erstatning' for sukkeret (læs: når det lykkedes mig at holde det ude). Derfor må der nok lidt ekstra af de gode olier på menuen for at holde blodsukkeret stabilt (læs: en af mine øvrige kæpheste).

Jeg vil forsøge at opdatere dagenes forløb og måltider herinde dagligt, men bær over med mig, hvis det skulle glippe.

Vil du være med?

14 kommentarer:

  1. Uha, jeg siger held og lykke med udfordringen!
    Jeg har også overvejet flere gange om jeg skulle prøve noget lignende, men jeg er altså slet ikke klar til at undvære både ost og creme fraiche.
    I hvert fald ikke medmindre jeg finder ud af at der kan laves passende erstatninger i rå-verdenen, men det har jeg ikke haft tid til at prøve endnu.
    Jeg hepper på dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi,
      Mange tak.
      Dejligt med lidt 'hep' fra sidelinjen. Jeg er spændt på resultatet, så det er motivationen.
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg tror ærligt talt aldrig jeg ville kunne undvære mælkeprodukter! Mest fordi jeg elsker skyr for højt ;) Men det troede jeg jo også engang om korn, og der kører jeg p.t. fortsat på med at undvære dem fint. Tæller det som en udfordring, selv om jeg nok allerede har holdt det i mere end de syv dage? :)
    Og held og lykke da :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Xenia,
      Det er nemlig lige det - vi er vanedyr, men når først en ny kost bliver vane (kræver dog typisk tre uger, siges det), så kan det undre os, at vi kan leve uden korn eller mælk eller andet.
      Det er skønt at høre, at du er blevet glad for kosten uden korn - er maven så ikke blevet fladere? Havde du intention om vægtregulering?
      Mange tak, det glæder mig, at nogle af jer derude følger med.
      - frk. sveske

      Slet
    2. Jo, min mave er helt sikkert blevet fladere. Og generelt tror jeg, jeg har tabt mig - jeg synes også jeg kan se det andre steder, og folk kommenterer det. Men jeg ved det ikke præcist, da min vægt er gået i stykker ;) Og ja, det ville da absolut ikke være helt skidt, hvis jeg rent faktisk kunne tabe mig lidt af det - det er dog ikke derfor jeg gør det :)

      Slet
    3. Hej Xenia,
      Det er da en skøn bivirkning ;-)
      Uha, jeg har også tit overvejet et smide vægten ud, men det er på en eller anden måde lidt angstprovokerende. Heldigvis kan jeg efterhånden holde mig til at træde op en gang i ugen.
      - frk. sveske

      Slet
  3. Jeg har nu kørt lidt over 3 uger uden korn og sukker. Og jeg har det bare fantastisk :) har endda tabt 4 kg, selvom jeg spiser mega maget fedt og " gode" godter ;)
    Jeg har overvejet at prøve en uge uden mælk også, men tror ikke jeg er klar endnu. De andre vaner skal sidde helt på rygraden først.

    Men jeg følger den uge med stor interesse :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe,
      Sejt! Den med sukker, håber jeg, jeg kan følge efter. Så skønt at høre, at du har det fantastisk! Og tillykke med vægttabet.
      Jeg kan sagtens følge dig mht. at få din nye kost helt ind i vanen. Nu har jeg jo kørt et halvt år uden korn, så jeg har mod på at eksperimentere med at droppe mælken en uge. Måske, det bliver mere..
      Glæder mig til at dele ugen med jer :-)
      - frk. sveske

      Slet
  4. Jeg er med, dog går min udfordring ud på, at jeg skal droppe min aften snack. :) Du ved, den man alligevel ikke rigtig har brug for, selvom den er sukkerfri, men man spiser mest for hyggens skyld!
    - Maja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maja,
      Uha, den kender jeg godt. Jeg forsøge at holde mig til 5 måltider og det indkluderer ikke en snack efter arbejde. Jeg er dog tit lidt mere loose i weekenderne, hvor der så tit bliver hygget.
      Holder du stadig den sukkerfri-linje? (læs: er dødmisundelig).
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Jamen ja, jeg er faktisk stadigvæk sukkerfri. Jeg falder i, måske 1 gang om mån. og det kan jeg sådan set godt "acceptere"..Jeg er også stadigvæk kornfri, og det fungerer godt for mig. Jeg er ikke hellig omkring det, og til tider spiser jeg lidt havregryn, eller en pizza med kæresten:). Det kan helt sikkert ses på vægten, at jeg har valgt at spise sådan, har nok cirka tabt 4-5 kg og har fået en mere tonet krop.. og ikke mindst et mere naturligt forhold til mad!(troede aldrig at det ville ske)
    Så jeg har ihvertfald ikke fortrudt mit valg :)
    -Maja

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen,
      Det er sejt gået. Det kan jeg desværre ikke prale af. Når jeg ryger i skal der virkelig kæmpes for at få det ud igen og det er ikke bare... Kornfri er nemmere for mig, men jeg er ikke fanatisk. Det er mest, når jeg er på besøg og ikke helt kan komme uden om eller jeg har lyst til mexicansk mad ;-)
      Min vægt har ikke helt reguleret sig, men jeg håber, det kommer. Forholdet til mad er også lidt bedre her, men det kan stadig forbedres.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Øj, hvor er du sej! Så tror jeg, at jeg vil hoppe med. Jeg lever stort set efter paleo, men altså lige med undtagelse af nogle få mælkeprodukter, som jeg meget gerne vil lægge på hylden, men ikke har formået endnu. Skal lige være helt sikker: vi taler altså ingen form for komælk? Heller ingen fløde eller smør? Men hvis det helt kokser så måske lidt fåre eller gedemælk? Den er jeg med på at prøve! Så er jeg nemlig også nødt til at kvitte kaffen, hvilket jeg også gerne vil. Tak for udfordringen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sophie,
      Juhu! Sejt!
      Korrekt, ingen former for komælk, men evt. produkter af fåre- eller gedemælk.
      Og selv tak, lad mig endelig høre, hvordan ugen går hos dig.
      God aften.
      - frk. sveske

      Slet