onsdag den 24. oktober 2012
mød min nye hårpleje
I min sommerferie testede jeg produkterne fra Macadamia Natural Oil, som var kommet på hylderne i min lokale helsekost. Jeg har længe brugt Stuhrs Family-serie, men følt at mit hår trængte til noget ekstra pleje. Her er olien fra Macadamia skøn, så selv om jeg gerne ville have hårpleje uden parfume er serien ny flyttet ind. Det gode er dog, at produkterne er fri for sulfater og parabener, så der er luget lidt ud i de knap så ønskværdige tilsætninger.
Jeg har købt Rejuvenating Shampoo og Moisturizing Rinse i store flasker og vil bruge dem som afveksling til mit lager af Stuhr-serien. Til forkælelse af mine naturkrøller har jeg investeret i Healing Oil Treatment, Nourishing Leave-in Cream og Reviving Curl Cream. De to førstnævnte var også en del af rejsesættet, jeg afprøvede i ferien. Mine naturkrøller har tendens til krus og her er olien fantastisk. Krøllerne bliver mere definerede og mit hår generelt meget blødere. Jeg har dog stadig store problemer med knækkede hår og ekstrem fældning :-(
Det er for tidligt at sige, om serien er flyttet ind for good, men nu får den i hvert fald en reel chance over en længere periode. Skulle der dukke en parfumefri serie om, som også kan yde ekstra pleje til mit hår, så bliver den nok skiftet ud (læs: også selv om kæresten er vild med duften).
Eller kender du måske en parfumefri serie, som giver masser af pleje?
Gode husråd til at tøjle naturkrøl/ krus modtages med kyshånd.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg har - endnu - ikke selv afprøvet serien, men flere er vældigt glade for http://purelyprofessional.dk/ som er uden parfume, farvestoffer m.m.
SvarSletHej Ditte,
SletDen serie ser også spændende ud - tak for tippet. Lad mig endelig høre, hvis du får den afprøvet ;-)
- frk. sveske
Hvor ser de lækre ud, de produkter!
SvarSletDu ved sikkert godt, at kokosolie kan bruges som hårkur, men nu får du lige tippet for en sikkerheds skyld. Smør spidserne ind om aftenen og vask håret om morgenen. Her er det vigtigt at komme shampoo i, inden du gør hået vådt - ellers kan man ikke vaske olien ud. Jeg bruger også kokosolie til lige at "samle" spidserne i stedet for dyre treatments.
Kærlig hilsen Tatjana
Hej Tatjana,
SletMange tak for kokosolie-tippet. Det skal jeg da have afprøvet.
Vil gerne gøre mig fri af alle de 'kunstige' produkter og bruge mere naturlige ingredienser fra køkkenet ;-)
Derfor modtages den slags tips meget gerne.
God aften.
- frk. sveske