mandag den 1. oktober 2012

madbudget september 2012


Årets første efterårsmåned er gået og det er igen tid til at kigge på månedens madindkøb. Den første uges tid stod på ferie, men vi var da hjemme et par dage i den uge.

Der er blevet handlet lækkerier i helsekosten i denne måned, så det bærer diverse/ fornøjelses-andel præg af. Der er fyldt kylling og oksekød i fryseren og frugt & grønt-andelen har båret lidt præg af min manglende lyst til madlavning. Det er har taget længere tid end ventet at komme tilbage i den daglige rytme med indkøb og madlavning efter ferien. Dog har jeg de seneste par uger haft glæde af forberedt mad i fryseren, så jeg er på vej tilbage - i hvert fald sker der en del i køkkenet i weekenderne. Fra den kommende uge skal der også laves mad til to igen, det hjælper også på lysten til at bruge tid i køkkenet. Madplaner er også stadig et projekt.
Jeg er glad for, at forbruget ikke har sneget sig længere op og jeg håber, der kommer mere struktur på indkøbene i den kommende måned.

Øko-andelen for september landede på 27 %. Endnu en gang over 25 %, så jeg er tilfreds.

Det samlede forbrug for september landede på kr. 2.337,-.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar