mandag den 8. oktober 2012
berlin, okt 2012
Da vi bookede hotel ret sent, var priserne ret høje og udvalget mindre. Vi måtte gå lidt over vores budget på kr. 2000 for de tre overnatninger torsdag til søndag i sidste uge. Valget faldt på Hotel Q! Berlin, som jeg tidligere har luret på på grund af en teaser i et nyhedsbrev. Hotellets indretning er lounge-præget og med masser af bølgende former. På værelset kunne vi godt have ønsket os lidt mere gulvplads til kufferterne, da vi typisk ikke pakker det hele ud for tre overnatninger, men bor i kufferten ;-) Vi var dog heldige at blive opgraderet uden beregning til et værelse med badekar, som gjorde værelset en smule større.
Personalet i receptionen og restauranten, hvor vi spiste dyr morgenmad en enkelt dag, er venlige og imødekommende. Hotellet var fint til vores formål og ligger dejlig central i Charlottenburg-området. Det område er efterhånden vores foretrukne.
De morgener, hvor vi ikke benyttede hotellets restaurant stod en på røræg/ omelet på et par af de små nærliggende caféer. Billigt og mættende. Det er rigtig tydeligt, hvormeget en mættende og blodsukkerstabiliserende morgenmad betyder, når der skal traves i storbyen. Behøver jeg sige, at det vrimler med velduftende carbs-tilbud på hvert hjørne. Jeg fandt det virkelig befriende, ikke at skulle tage stilling til alle bager-tilbudene.
Et af formålene med at tage derned var lidt praktisk omkring kærestens lejlighed som er under opbygning dernede. Dejligt at få det på plads. Det blev da også tid til at lure lidt butikker, selv om vejret ikke helt var med os. Heldigvis slår en god gang aftensmad aldrig fejl.
Tripadvisor var blevet besøgt hjemmefra og jeg havde fundet to restauranter, som vi skulle prøve - de slog ikke fejl.
Torsdag aften besøgte vi SAIGON and more..., som er en vietnamesisk/ asiatisk restaurant i Schöneberg. Vi har ikke tidligere været på den type restaurant, men thaimad blev vi glade for i Thailand. Krydret mad fuld af smag og gode råvarer går man aldrig helt galt i byen med. Bestemt heller ikke her. Til forret delte vi på den flinke tjeners anbefaling en snacktallerken for to, som ses ovenfor.
Min hovedret var en smagfuld Rice curry med kylling... yum yum! Som det kan ses på billedet var dem nemt at udelade risene og det var intet problem at blive mæt af portionen.
Kæresten fik Saigon's Creation med kylling, som var sprød og tilpas krydret. Smagsløg og maver blev mættet dejligt på SAIGON and more... og vi kommet helt sikkert igen.
Fredag aften besøgte vi Papalotl i Prenzlauer Berg. Ifølge tripadvisor skulle restauranten høre til i den mexicanske genre, MEN maden lignede ikke det mexicanske køkken, som vi kender. Vi blev meget skuffet og fandt ligefrem maden uappetitlig - se bare her...
Det skulle være en portion tostada med kylling/ chorizo og noget sauce med sorte bønner. Men kyllingen var noget smattet smagløst mos og retten var på ingen måder krydret eller virkede frisklavet :-(
Papalotl er ikke et sted vi vender tilbage til!
Lørdag aften tog vi revanche og fejrede vores månedsdag på en lækker lækker steakrestaurant, hvor jeg havde booket bord hjemmefra. Det viste sig at være en god idé, for restauranten Midtown Grill var fuldt booket. Stedet ligger i forbindelse med Hotel Marriott ved Potsdamer Platz.
Restaurantens åbne køkken er bare et kvalitetsstempel i mine øjne. Hvad gæsten ikke ved, har gæsten ikke ondt af - og her kan gæsten følge med i alt. Man kunne sågar sidde ved bord med udsigt direkte til køkkenet, som ved en bar.
Som appetizer serverede de brød med tre dips - tomat/ parmesan - basilikumpesto - oliventapenade.
Menukortet var indbydende og vi blev enige om at afprøve bison filet. Ingen af os har tidligere smagt bison og nøj, hvor er det godt! Bøffen var perfekt stegt og meget smagfuld.
Tilbehøret tilkøbes og der hører selvfølgelig bearnaise til. Derudover fik jeg en blandet grøn salat med skøn dressing. En ekstra lille sjov ting var, at man kunne vælge en salt fra saltmenuen, som blev serveret separat. Vi afprøve Black Lava Salt og Wild Garlic Salt. Specielt lava-salten overraskede positivt.
Da hovedretten var så skøn, måtte vi da også lige have et kik på dessertmenuen...
Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at chokolade-desserten ikke straks fangede mit blik. Vi kunne derfor ikke komme uden om at afslutte aftenen med en lækker sukkerbombe.
Kæresten fik Key Lime Pie - en stor portion, så selv han måtte levne.
Min chokoladedessert - For Chocolate Lovers - som var to die for. Jeg kunne dog langt fra spise op - eller øjnene kunne have spist det hele, men det lykkedes mig at stoppe i tide. Der var dømt sukkerchok for alle pengene.
Det var ikke et billigt besøg, men alle pengene værd og helt sikkert et sted, vi vender tilbage til.
Skøn weekend i Berlin endnu en gang.
We'll be back...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Årh, jeg trænger sådan til kæresteferie, jeg bliver helt misundelig :) Dejligt I havde en god tur.
SvarSletHej Rikke,
SletDet er virkelig lækkert at komme lidt væk fra det daglige og bare være kærester ;-) Vi nyder det meget, når vi er så meget adskilt ellers.
- frk. sveske
Åh, det lyder som en skøn tur søde Sveske! Og hvor jeg misunder dig, at du kan spise bøffer, de ser så lækre ud.
SvarSletKh Trine
Hej Trine!
SletDejligt, du er i live endnu. Håber, du nyder tilværelsen i KBH?
Hehe, jeg elsker en god steak og nok ekstra meget fordi det aldrig er noget, jeg selv kaster mig ud i. Godt kød skal behandles godt og det kan fagfolk bedre end jeg. Den middag var 'to die for' ;-)
KH
- frk. sveske
Jeg har endnu Berlin til gode. Og det til trods for at vi har überbillig overnatningsmulighed dernede. I det hele taget er Tyskland ved at blive lidt hipt, ikke?
SvarSletOg Sveske, den der chokoladedessert, den kommer jeg til at drømme om i nat. Jeg ville aldrig have kunnet levne. Som i virkelig aldrig...
Hej Jane,
SletAfsted med dig! Berlin er skøn. Det var mit femte besøg dernede og jeg glæder mig til at vende tilbage.
Den var virkelig også to die for. Utroligt nok lykkedes det mit sukkerhjerte at stoppe med at spise før kvalmegrænsen blev nået.
Uhm! Lækker chokoladedessert...
KH
- frk. sveske
Hej,
SvarSletSaigon & more gik vi forbi i sidste uge hvor vi ogsaa var i Berlin.
Kan anbefale at overnatte i en feriebolig. Der faaes alt fra en 1-vaerelses lejlighed(med kökken/bad) til penthouses til flere personer. Vi havde en lille bolig i Schöneberg.
Haaber ikke I blev saa vaade, som vi gjorde, med de regnskyl der var tor/fre/lör..
Hej Anneke,
SletI skulle da være gået ind, det er toplækker mad!
Ja, det har vi også kigget på flere gange. Kærestens investering derned skal bare se at blive færdig.
Vi kom heldigvis uden om det værste regn med paraplyer, men vejret var godt nok ikke med os. På den side var det nok godt nok, at vi havde lidt praktisk projekter indendørs.
- frk. sveske