lørdag den 16. juni 2012

palæo-inspireret snack aka bær-is med kokosmælk

 

I eftermiddag var min søde tand lige ved at få overtaget, så for at dæmpe den lidt lavede jeg en hurtig is uden (ko)mælk. Den blev meget syrlig, så lidt frossen banan ville nok have rettet lidt op på det eller sødning - det er derfor skrevet ind i opskriften. Jeg dryssede min portion med raw kakao og vupti, så var skålen tom, inden jeg fik hentet agavesirup ;-) Tilgengæld måtte jeg ty til resterne af ISIS chokoladen for at lukke hullet i den søde tand.
Det er ikke sidste gang, jeg eksperimenterer med is baseret på kokosmælk/-masse.

bær-is med kokosmælk
(1 port.)

1-1½ dl frosne bær
1 stor spsk af den faste del af kokosmælk*
2 cm frossen banan
evt. en sjat vand eller 'kokosvand' (det flydende i dåsen)**
evt. agavesirup eller rå honning

drys:
raw kakaopulver

fremgangsmåde:
1) Blend*** bær, banan, kokosmælk og vand til en ensartet masse.
2) Drys evt. med kakao og servér straks.

*dåsen skal stå på køl natten over, så sætter den faste del sig i toppen af dåsen.
**hvis isen er for fast til, at blenderen kan klare den.
***jeg brugte stavblenderen og det medfølgende bæger.



6 kommentarer:

  1. Ummenummenum! MÅ prøves! Glæder mig til at høre mere om dine mælkefri eksperimenter!
    Kh Trine

    SvarSlet
  2. Der er i hvert fald plads til eksperimenter - den mangler lidt flødens fylde... ;-)
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. Hej. Det ser skønt ud. Er blevet glad for at følge med på din blog. Men i dag har jeg et spørgsmål til din opskrift. Forstår simpelthen ikke, hvorfor du gør dig ulejlighed med at "sortere vandet fra kokosmælken" og derefter tilsætter vand i opskriften?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene,
      Dejligt du kigger med herinde ;-)
      Forstår godt din undren. Det var mest fordi min stavblender ikke kunne klare de frosne bær, så røg der lige lidt vand i, men det skulle jeg da bare have taget af kokosvandet (den var bare røget på plads i køleskabet). Tak for de vågne øjne ;-)
      - frk. sveske

      Slet
  4. Det lyder virkelig lækkert! Smart lille dessert, som jeg helt sikkert skal servere meget snart! Og smart tip med kokosmælken...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig smart med den kokosmælk - den tykke del kan bruges til rigtig meget.
      - frk. sveske

      Slet