fredag den 8. juni 2012

test: LCHF-brød fra Funktionel Mad



Det er snart længe siden, jeg købte den pakke lavkarbo/ lowcarb-brødmix, men i dag dukkede den op i gemmerne, da jeg ville rydde lidt ud i mel-lageret (som jeg ikke længere bruger af eller har brug for i min kornfrie kost). Da jeg tidligere i dag havde købt lækker ost til min oste-craving røg det i ovnen med det samme.

Brødmix er bare nemt - rør blot 3 dl vand i og kom dejen i formen og så i ovnen på 175 grader i 70 minutter. Straks kan duften af nybagt brød nydes... Ventetiden kan være smule lang, men ud af ovnen kommer et lille lækkert grovbrød med saftig krumme og bare et gram kulhydrat per skive. Dog synes jeg, brødet mangler smag og prisen er skudt over målet (kr. 49,- for ca. 10 små skiver brød).

Jeg nød straks et par skiver med øko. smør og lækker ost, da brødet var afkølet til at skære hul på. Nybagt brød med smeltet smør MUMS!



P.S. Du kan læse mere om lowcarb-brødet på Funktionel Mads hjemmeside. Brødet kan desuden købes her.

6 kommentarer:

  1. Hej Frk. Sveske.
    Har selv prøvet brødet og må give dig helt ret i, at prisen ikke lige ligger i den gode ende. Jeg var nu heller ikke helt vild med brødet, da jeg synes, det smagte for meget af "ært". Alt så den dér tørrede ærtesmag. Når det så er sagt, så er det jo et fantastisk brød på den måde, at der ikke er mange kulhydrater i, ingen korn, forholdsvis få kalorier (sammenlignet med alm. brød) og masser af fibre. Jeg vil derfor ikke afvise, at jeg køber en pakke eller to mere på et tidspunkt, når jeg skal handle hos helsekosten igen.
    Mia

    SvarSlet
  2. Godmorgen Mia,
    Jeg er enig - der mangler 'brødsmag', men jeg tror lidt salt ville gøre underværker. Har ikke tænkt på ærte-smag, men bare at det var en smule tamt i smagen.
    Bare lækkert med en nem løsning på nybagt brød til smeltet smør og lækker ost. Nu efter snart to måneder uden korn er savnet heldigvis ikke så stort længere, for smør og ost kan jo sagtens spises på andet.
    Jeg vil heller ikke udlukke der ryger et med i kurven en anden god gang.
    God lørdag!
    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. Godmorgen Frk. Sveske.
    Nu så jeg lige via dit link til produktbeskrivelsen, at de skriver forslag om at tilsætte soltørrede tomater, hakkede oliven eller krydderurter. Det skal nok hjælpe brødet en kende i den rigtige retning. Og ja, du har da nok ret i det med saltet. Det har jeg slet ikke tænkt på.
    Også god lørdag til dig.
    Mia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen Mia,
      Ja, jeg vil nok komme lidt salt en anden god gang (selv om man bør spare på saltet, det er bare en god smagsfremhæver).
      - frk. sveske

      Slet
  4. Jeg har spist brødet flere gange, og jeg synes ligesom dig, det er dejligt til at kunne få smør og ost på samt til at kunne få med på madpakken. Men jeg er enig i, det er lidt tamt i smagen, og hjemmebagt smager bedre, men når tiden er knap, synes jeg, det er en fin løsning omend ret så dyr:-)
    Kh Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. ENIG - det er dyrt og jeg foretrækker at lave det fra bunden (så ved jeg også, hvad der præcis er i).
      Løsningen er fin og muligheden er god at have.
      God lørdag til dig ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet