dagens tanker om kost

(fra madmanditten.dk)

Jeg er trofast læser af Madbanditten, hvor Jane blogger, 'Om rigtig mad til rigtige mennesker'. Samtidig tager hun også mange andre relevanter elementer af det emne op samt små Ærlige skriverier fra hverdagen (som jeg elsker). Har du ikke allerede været forbi, så synes jeg dagens indlæg er meget spændende læsning.
Det indlæg satte en del tanker i gang i mit eget hoved. Derfor vil jeg gerne dele min kommentar til indlægget med jer her på bloggen, da det endte med at handle en del om mig og mit forhold til mad - dermed fortæller det også en del om mig som person. (Jeg har jo endnu ikke børn).

Hej Jane,

Uha et spændende indlæg (har nu læst det igennem to gange). Jeg synes virkelig det er spændende at høre, om dine tanker i forhold til din kost og ikke mindst dine børns kost, som er temaet for dette indlæg.

Jeg har ikke selv børn (endnu). Min egen kost er slet ikke ‘på plads’ (ædeflip sniger sig stadig ind). Jeg bruger mange tanker og energi på mad og ikke mindst hvorfor jeg har så ‘fucked up’ et hoved, som ikke ‘bare’ kan spise det, som jeg ved, min krop har bedst af og giver min den bedste følelse af sundhed. Sådan er det bare langt fra.

Jeg er vokset op med at slik var noget vi altid havde i huset og vi måtte gerne tage en 2-5 stykker, hvis lysten til noget sødt opstod. Jeg oplevede det ikke som striks, men men da jeg flyttede hjemmefra røg jeg lige i sukkerland, for nu kunne jeg jo selv bestemme, hvad jeg ville købe ind og indtage. Siden da har jeg prøvet diverse kure og ‘livsstilsændringer’, som har resulteret i yoyo-vægt og gjort specifikke fødevarer forbudt i flere perioder. Alt det kommer der ikke noget godt ud af (ved jeg nu).

Jeg vil gerne have et naturligt forhold til mad (derfor min blog hedder ‘min jagt på et sundere jeg’ + minimere/ slippe ædeflippene, men det har selvfølgelig også en forbindelse til min psykiske tilstand) og det er et naturligt forhold til mad, jeg gerne vil give mine fremtidige børn. Jeg vil gerne ‘præge’ (diskuteret glose, I know)/ inspirere dem til at vælge det naturlige (som jeg selv forsøger mig med nu) og intet er forbudt. Jeg håber, jeg kan gøre dem nysgerrig på sund kost (min kost, forældre er jo forbilleder) og lyst til at smage nye ting.
Ville heller aldrig sende dadelkugler med dem i børnehaven, men derhjemme er det nu en gang mig eller kæresten, som køber ind og laver maden.

Jeg var (er stadig) et meget kræsent barn og har altid fået lov til at tage noget andet, hvis jeg ikke kunne lide menuen til aftensmad. Det ligger mig meget fjernt at skulle tvinge børn (blev min mor, nok derfor hun var loose i.f.h.t min bror og jeg) til at spise noget, men jeg håber, jeg kan gøre dem nysgerrige, som jeg selv er blevet mere og mere her de seneste år – på nye råvarer og fødevarer.

Snakken om sundhed med børn, den er svær. Det ville, lige som for dig, skrige i mine øre, hvis de sagde, at ‘brød var usundt’. Sundt og usundt er meget svært, synes jeg. Det handler jo i sidste ende om mængder, men hvordan forklarer man sine børn det? Det kan man jo ikke, så her må jeg nok være svar skyldig.

Det var lige mine tanker på det emne… (dog blev de mest om mig selv, da jeg ikke har børn).

God tirsdag og tak for inspirerende blogging.

KH
- frk. sveske