tirsdag den 12. februar 2013
marengskage med hindbær (lchf)
Eftermiddagsbesøg hos mine forældre søndag - det krævede en kage. Jeg så derfor anledning til at prøve Marias opskrift på marengskage. Jeg vidste nemlig, at min mor stod med hjemmebagte fastelavnsboller, så for ikke at blive alt for fristet, måtte jeg have en lækkerbisken med.
Kagen minder lidt om Bedstefar med skæg-kagen, men desværre bliver marengsen ikke sprød som en traditionel sukker-marengs, men kagen er dejlig fedtet af bunden og syrlig på grund af hindbærrene (læs: jeg skal have flere i næste gang, så har jeg skrevet opskriften ud fra). Desuden tror jeg, jeg vil erstatte bunden med den fra drømmekagen en anden god gang.
marengskage med hindbær (lchf)
(20x30 cm brandepande)
bund
3/4 dl Sukrin
4 æggeblommer
75 g blødt smør
2 spsk piskefløde
½ dl HUSKfiber (den grønne)
½ tsk vanillepulver
1½ tsk bagepulver
1½-2 dl hindbær - gerne fra frost
marengs
4 æggehvider
3/4 dl Sukrin
1 tsk eddike
fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 175 grader.
2) Del æggene - kom blommer og hvider i hver sin skål.
3) Gør alle ingredienserne klar.
4) Pisk æggehviderne stive og tilsæt Sukrin samt eddike undervejs.
5) Pisk derefter æggeblommer med Sukrin.
6) Tilsæt de tørre ingredienser sammen med smør og fløde til æggeblommerne.
7) Fordel dejen i en lille bradepande beklædt med bagepapir.
8) Fordel hindbærrene på dejen og top til sidst med marengsen.
9) Bag kagen ved 175 grader i 35-40 min.
Velbekomme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Den ryger straks på min syndige to-do-liste! :-)
SvarSletMen det er godt nok en skam, at sukrinen ikke kan karamelisere, og gøre marengesen hård.
Gad vide om kokossukker, selvfølgelig i begrænset mængde, ville kunne gøre tricket?
Hej Vikki,
SletDet er da værd at eksperimentere lidt med.
Lad mig endelig høre, hvis du finder en god opskrift på den marengs ;-)
KH
- frk. sveske
nej nej... det der er næsten alt for godt.. hold nu op mine tænder løber i vand
SvarSletHej Helle,
SletBeklager, du er blevet så fristet. Håber, kagen falder i din smag.
Puha, jeg har selv lige luret blogs i frokostpausen, så nu er der chokolade-cravings... hmm... hvad kan jeg lære af de - måske at holde mig til mindfulness i måltider og ingen blog-læsning.
KH
- frk. sveske
Jeg tænker, at du måske skulle prøve at lave en slags nøddebund uden sukker (og uden sukrin)- blendede nødder vendes med piskede æggehvider og bages sprøde i ovnen.. det kunne måske være en løsning, men så går det måske ud over resten af kagen?
SvarSletHej Stella,
SletUh, lyder ellers lækkert. Kunne da komme an på en prøve.
Jeg tror bare lige, jeg skal have en kage-pause. Der er gået lidt for meget lækkerier i den herhjemme (hmm... skinner vist også igennem herinde... ups!)
KH
- frk. sveske