fredag den 22. februar 2013

sund måned: uge 3

Three weeks down - one to go! Tre uger ud af fire i min 'sund måned' er nu gået. Jeg vil ikke sige allerede, for jeg synes godt nok, jeg har haft lidt bump på vejen. På den anden side er en måned jo kun starten på nogle sunde tilvalg, som jeg gerne vil have mig med fremover. Ugerne er blevet brugt til at 'øve' og det at være bevidst, er et stort skridt på vejen.

ro
Jeg kommer fortsat i seng i ordentlig tid, som for mig er klokken 21/ 21.30, da jeg skal op igen klokken 5.30. Dog er min afbrudte og til tider lette søvn begyndt at gå mig lidt på, da det simpelthen gør, at jeg ikke føler mig udhvilet og klar i hovedet, når jeg skal tage hul på en ny dag. Tirsdag aften blev jeg ramt af ekstrem hovedpine sidst på dagen og søvnen blev skidt til onsdag, hvor der heldigvis var mere ro på med hensyn til gøremål og fri fra træning, så der kravlede jeg i seng med Jon Gabriel i ørerne og sov bedre end de forgående dage. Det er ikke så tit, jeg får lyttet til Gabriel for at falde i søvn (læs: det virker altså), men min TFT-øvelse er blevet fast inventar.
Øvelsen med de tre plusser fra dagen er stadig udeblevet, så ikke så meget nyt der.

kost
Hmm... faste fra aftens- til morgenmad... der har sneget sig snacks ind flere aftener. Det kan blive bedre, men jeg har altså en sød tand og sådan lige et stykke chokolade (læs: 10-20 gram) i forbindelse med aftensmaden kan jeg acceptere, men en reel snack senere på aftenen (læs: tæt på sengetid) vil jeg gerne udenom.
Ovenpå en god omgang LCHF-lækkerier over weekenden, synes jeg egentlig hverdagen kom godt tilbage, indtil jeg onsdag nok indtog godt 100 gram chokolade hen over eftermiddagen/ aftenen. Jeg synes jeg havde 'behov' - men hvornår har man ikke det? Det får mig i hvert fald til at tænke - hvorfor lige i dag? Jeg foranledes til at tro på Janes teori om, at vi på grund af vinterens mørke og kulde har behov for chokolade til at øge serotoninniveauet. Dog ved jeg også, at jeg har tendens til at stresse følelsesmæssigt og dårlig søvn netop påvirkede mig der midt på ugen. Jeg siger 'Pyt!'
Heldigvis er der flere gode vaner, som ikke svigter: jeg får startet dagen med et glas citronvand på tom mave, der kommer godt med grønt på tallerkenen til frokost og aftensmad, jeg får gode proteiner til morgenmad (læs: ofte to æg som omelet), frokost (læs: tit 6-7 kyllingedeller, rester fra aftensmad) og aftensmad (læs: oksekød eller kylling svarende til en god håndfuld, gætter på 120-150 gram). På træningsdage bliver mit proteinindtag desuden suppleret med en proteinshake efter træning. Kæresten mener jeg godt kunne øge yderligere, for at give musklerne noget at vokse af, men jeg vil helst uden om shakes, derfor det er vigtigt med gode proteiner til hovedmåltiderne.
Angående morgenmad, så er de grønne smoothies sat lidt på pause i denne uge, da jeg synes, jeg har haft behov for god mæthed fra starten af dagen - skyldes det mon faste? Snacks mellem måltiderne er der også blevet til, så jeg må igen minde mig om, at der kun skal spises, når jeg føler sult og ikke med følelserne (læs: meget apropos den følelsesmæssige stress...).
Mindfulness i måltiderne - no comment.

træning
Kører rigtig godt i selskab med den bedste makker(!). Jeg er vild med følelsen i kroppen efter en god tung træning og tager gerne ømhed med de følgende dage, for det betyder, at der bliver rykket ved noget (læs: muskelfibrene bliver ødelagt og skal restiturere/ vokse sig stærkere). Dog er jeg total(!) utålmodig med hensyn til synlige resultater... som til tider fører til frustrationer og manglende motivation. Jeg ville gerne se/ føle en større forandring efter tre uger (læs: ud over de nu fastere lår) + al arbejdet i fitnesscentret forud for denne måned, men tålmodighed er jo en dyd, så der må jeg lige slå koldt vand i blodet. Det gælder jo også om at nyde træningen og det gør jeg! Det er også blevet til gode styrkepas fem gange i denne uge + en omgang cardio søndag, som erstatning for den aflyste Step ELITE.
Desuden er jeg gået til arbejde alle ugens hverdage. Kæresten har så hentet mig om eftermiddagen.

Chokoladen er forsat mørk eller sukkerfri, så sukkeret er forsat dømt ude (læs: dejligt!). Jeg kan dog ikke sige mig fri for lysten, men fornuften vinder og jeg drager mod LCHF-lækkerierne i stedet (læs: dog lidt for mange af dem, men det må stabilisere sig på et tidspunkt). Jeg er vild med al min lækre og faverige LCHF-kost - troen på tilvalgene vinder på den lange bane er der stadig :-)

'Jeg må spise alt det sukker. Jeg vil. Bare ikke i dag.'

God sund uge til dig!

8 kommentarer:

  1. Altså, jeg synes simpelthen, du er for sej med alt det træning! Men pludselig slog det mig: Måske spiser du for lidt! Jeg synes, dine mængder virker til at svare nogenlunde til mine, men jeg træner jo ikke overhovedet. Som i overhovedet ikke. Og du går til arbejde hver dag og tager fem styrkepas i ugen. Det bedste værn mod sukkertrang er jo som bekendt mæthed så et bud kunne da være at prøve at sætte mængderne på den almindelige mad lidt op og se om ikke det tog noget af den søde tand.

    Nå, det er jo altid nemt at kloge sig på andres vegne. Men selv kan jeg mærke, at hvis jeg begynder at crave sukker, så hænger det tit sammen med at mine madmængder er gået hen og blevet lidt små i det.

    Og inspireret af al din træning vil jeg nu overveje at løbe en tur. Overveje, sagde jeg ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Den samme tanke har strejfet mig...
      Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal være obs på at mærke efter sulten igen (også ang. mæthed) og ikke tænke for meget i faste måltidsmønstre (levn fra tidligere diæter etc.)
      Jeg synes faktisk mine hovedmåltider er rimelig store, men fedtindtaget svigter måske lidt til tider. Jeg ved mæthed er med til at dæmpe den søde trang, MEN der er så mange andre årsager til at crave det søde og jeg er ret sikker på, at flere af disse plager mig i tiden, så her må der også gøres noget.
      Wee! Kan jeg lokke dig til at overveje en løbetur, skønt! Glæder mig til at høre, om det er blevet ved overvejelserne ;-)
      Ha' en skøn fredag, kære Jane.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej Frk. Sveske

    Jeg holder rigtig meget af disse indlæg, da de tvinger mig til at reflektere over hvor jeg selv befinder mig pt. Tusind tak!
    God weekend :)
    - Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi,
      Dejligt, jeg kan inspirere på den måde :-)
      Rigtig god weekend.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Jeg er da helt bagud her. Sikke en masse lækkert du har lagt på bloggen :-)
    Nå, men denne uge er også gået fint her! Ikke at alt bliver overholdt, slet ikke. Der er en del, der stadig kunne blive bedre, fx sengetid, nedskrivning af tre taknemmelighedsting, vand med citron ihvertfald. Sengetiderne SKAL jeg blive bedre til! Og det glas vand med citron, skal jeg blive bedre til at huske! Ellers så fik jeg igen trænet på 5 ud af ugens 7 dage, og kosten er jeg begyndt at hilde mere fokus på. Så jeg ikke spiser fordi jeg er træt eller trist eller bare fordi jeg lige synes jeg skal. Jeg skal spise, når jeg er sulten, og der skal jeg spise til jeg er mæt - ikke overmæt.
    Endnu engang vil jeg takke dig, for at give mig et ubevidst spark bagi :-) Det er så dejligt! Jeg kan mærke at serotoninniveauet er steget pga træningen, for chokoladen ligger længere i køleskabet, end den gjorde før ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna,
      Så må du lige opdateres herinde ;-)
      Jeg nyder virkelig, at du er med på måneden og kan komme med lidt feedback og erfaringer fra din måned. Den må vi lige fortsætte fremadrettet, ikke?
      Jeg har i hvert fald noget at arbejde med med blodsukkeret, da jeg spiser for meget chokolade, men vælger at tro på, at det går over igen. Det harmonerer bare ikke helt med mit ønske om, at blive trimmet over vinteren, så jeg er klar til foråret. Det strider nok lidt mod naturlovene (som Jane har blogget om i dag). Vinteren sætter sine spor...
      Der er også lige det med at minde sig selv om, at mærke sult og mæthed og aggrere ud fra det og ikke ved kedsomhed, ensomhed etc. Altså undlade at spise for meget med følelserne og mere efter fysisk behov.
      Tak for dit indblik i ugen hos dig. Er snart tilbage min med 'sidste' uge i denne måned.
      Ha' en dejlig mandag!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Jeg er helt sikkert med fremadrettet! Det er super motiverende, når der er nogen at 'følges' med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna,
      Det lyder rigtig godt! Det er nemlig skønt med lidt sparring/ opbakning.
      KH
      - frk. sveske

      Slet