lørdag den 23. februar 2013

blomkål- og broccolicouscous med ekstra knas



Onsdag aften var der krydret kødsovs på menuen hjemme hos os. Tilbehøret blev inspireret af de skønne piger på Plat du Jour, som havde blogget en lækker tabouleh af grøntsager. Den idé er jo lige en den kornfri ånd og ingredienserne var stort set på lager, så der blev lavet blomkåls- og broccolicouscous til den krydrede kødsovs. Egentlig er kombinationen af den krydrede sovs og citronfriske salat måske underlig, men jeg var vild med den(!). Salaten er virkelig skøn og bliver helt sikkert lavet igen herhjemme - den er også nem at variere med andet grøn og friske krydderurter.

blomkål- og broccolicouscous med ekstra knas
(2-3 pers.)

1 blomkålshoved (et lille hoved ellers 3/4)
1 buket broccoli
1 rød snackpeber
3 tomater
2 modne avocado
2-3 forårsløg eller 1 lille rødløg (kan udelades)

dressing
saft af 1 citron eller 2 limefrugter
2-3 spsk olivenolie
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning/ agavesirup

topping
ægte feta
ristede mandler

fremgangsmåde:
1) Skær blomkål og broccoli i mindre buketter og skyl dem.
2) Kør dem derefter til 'couscous' i en minihakker eller foodprocessor.
3) Skær peberfrugt, tomater og avocado i små tern.
4) Bland alle grøntsagerne i en skål.
5) Rør dressingen sammen og vend de i grøntsagerne.
6) Top med smuldret feta og ristede mandler.


Velbekomme!

8 kommentarer:

  1. Jeg syntes også at den krydrede kødsauce og den syrlige salat lyder som et super gost match - det er ihvertfald også en kombi man ville kunne finde i mit køkken og så er jeg også bare helt vild med couscous lavet af blomkål og eller broccoli - mmm mums (-:

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,
      Så er det ikke bare mine smagsløg.
      Jeg er også vild med kål i den form. Skønt med variation i kålen på den måde.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hejsa.

    Undskyld jeg skriver her, men kunne ikke finde en mail at kontakte dig på.

    Jeg afholder et arrangement for madbloggere d. 24/3, hvor fremtidsforsker Birthe Linddal vil komme og holde foredrag. Du kan evt. klikke forbi min blog og læse mere om hvad der skal ske på dagen.

    Håber du har lyst og mulighed for at deltage.

    Mvh. Rikke

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Det kigger jeg da lige nærmere på ;-)
      God weekend.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Mmmmmm hvor ser det godt ud . Det er straks sat på madplanen for ugen der kommer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henriette,
      Den er virkelig god, så sæt den bare på madplanen ;-P
      God weekend.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Tak for en rigtig lækker salat opskrift - lavede den i går aftens og har lige lavet den igen i dag til frokost! Mums! :)

    Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi,
      Selv tak fa, det glæder mig, at den faldt i din smag.
      Det er heller ikke sidste gang, jeg laver den hos mig.
      KH
      - frk. sveske

      Slet