søndag den 10. februar 2013

gammeldags æblekage uden mel & sukker






Fredagskagen herhjemme blev en impulsiv gang æblekage inspireret af den gammeldags version med æblemos, knas og flødeskum på toppen (læs: hvis man er til det -ham jeg deler seng med springer fløden over - derfor billederne uden). Det er måske ikke lige årstiden for æbler, men jeg var heldig at have en portion sukkerfri æblemos lavet af min mor i fryseren (læs: som vist havde ligget læænge...). Er du ikke så heldig, er denne lækkerbisken måske ikke helt så impulsiv en snack ;-)

gammeldags æblekage uden mel & sukker
(2 port.)


350 g sukkerfri æblemos*
1 dl piskefløde

knas - rigeligt til 2 port.
en god klat øko smør
100 g mandler
3 spsk Sukrin Gold
½ spsk kanel

*laves nemt ved at koge 3-4 syrlige æble med lidt vand og vanille i ca. 20 min.

fremgangsmåde:
1) Hak mandlerne groft i en minihakker - jeg vil gerne have stykker med bid, så kør dem i intervaller.
2) Varm smørret op på en stor pande og tilsæt mandlerne, når det er klar. Rist i et par minutter til det dufter.
3) Tilsæt Sukrin og kanel og vend rundt til Sukrinen er smeltet.
4) Hæld knasen til afkøling på et stykke bagepapir.
5) Lun evt. æblemosen lidt i en kasserolle.
6) Pisk fløden til blødt skum.
7) Anret æblekagen i to glas, start med æblemos-knas-æblemos-knas-æblemos-knas og på toppen en klat flødeskum.


Velbekomme!

4 kommentarer:

  1. Hej Frk. Sveske :)

    Jeg vil blot takke dig for en SKØN blog, som jeg tjekker op til flere gange dagligt! Tak for at dele ud af alle dine skønne opskrifter, men ligeså stor tak for at dele dit personlige univers! Jeg er ikke god til at få lagt en kommentar, men jeg sætter stor pris på dit arbejde :)
    God søndag.

    - Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sussi,
      Mange tak for din søde kommentar - den varmer. Det glæder mig rigtig meget, du læser med herinde og kan finde lidt inspiration. Jeg elsker at blogge og deler gerne.
      God aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg har faktisk også en portion æblemos liggende i fryseren, som jeg lavede i efteråret netop for at kunne lave sådan en omgang her. Måske jeg snart skulle gøre tanke til handling ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Xenia,
      Det stemmer jeg for og send gerne en portion til mig ;-P
      God eftermiddag (med æblekagen).
      KH
      - frk. sveske

      Slet