lørdag den 16. februar 2013

LCHF morgenboller med og uden chokolade


Uhm... weekend-morgener med ekstra tid til morgenmad. Herhjemme startede vi i hvert fald lørdag morgen med duften og smagen af nybagte LCHF boller. Jeg valgte at tilsætte lidt sukkerfri mørk chokolade til halvdelen af portionen - det blev en succes. Kæresten var glad for konsistensen, der ikke er så æggeagtig, som dem jeg tidligere har lavet. Derfor skal I også have glæde af opskriften.

LCHF morgenboller 
- med og uden chokolade
(8-10 stk.)

4 æg
1 dl fløde
½ dl kokosmælk
50 g smeltet smør
½ dl mandelmel
½ dl kokosfiber
1 dl blandede frø/kerner*
2 spsk fiberHUSK til bagning
1 tsk bagepulver
1 tsk salt

ca. 25 g sukkerfri chokolade til en halv portion
evt. birkes som drys

*Jeg brugte en blanding af chiafrø, sesamfrø og solsikkekerner. Ønsker du ikke hele frø/ kerner i bollerne, kan de også blendes/ kværnes til mel for en finere struktur i krummen.

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
2) Pisk æggene sammen med fløde, kokosmælk og smør.
3) Bland alle de tørre ingredienser godt i en skål.
4) Rør de tørre ingredienser i de våde.
5) Lad dejen hvile 5-10 min. til fibrene har suget væske til sig.
6) Form boller med våde fingre og lav dem lidt flade.
7) Bag bollerne ca. 20 min. midt i ovnen ved 160 grader varmluft.

Nyd dem på morgenbordet med god økologisk smør fuld af smag.



Velbekomme!

Edited 22.02.13.

12 kommentarer:

  1. Åh, hvor ser de bare gode ud! Hvis man nu forsøger at holde en pause fra mejeriprodukter, tror du så, at man ville kunne lave det med kokosfløde i stedet for almindelig fløde? Selvfølgelig med risiko for, at de kommer til at smage mere af kokos.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Jeg har ikke nogen erfaringer med st erstatte almindelig piskefløde med kokosfløden i brøderstatningerne, men mit bud er, at de kan blive lidt mere tørre. Der er jo også smør i disse...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej frk. Sveske. Min udgave blev godt nok meget flydende. Jeg endte med at måtte komme mere af de tørre ingredienser i selvom jeg kun brugte 3 æg. Hvad har jeg mon gjort galt... Det skal lige siges, at jeg i stedet for kokosfibre tilføjede lidt havregryn selvom det ikke helt er lchf agtigt.
    Tak for en god blog
    Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristine,
      Det lyder lidt mærkeligt, men havregryn er ikke så fiberholdige, som købe mandelmelet og kokosfibrene - disse to samt chiafrøene suger sædvanligvis meget væske til sig. Hvilke frø/ kerner brugte du?
      Det glæder mig, at du synes om min blog :-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Jeg brugte hørfrø og solsikkekerner... Mandelmelet havde jeg selv lavet;). Jeg må prøve mig lidt frem... Hvor køber man kokosfibre?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristine,
      Det er ret sikkert, det hjemmelavede mandelmel, som har gjort forskellen. Mandelmelet fra Funktionel mad har højt indhold af fiber, som binder væske. Der må nok ekstra husk i, som erstatning. Jeg køber kokosfiber online hos rawandmore.dk eller viivaa.dk ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. De bedste LCHF boller, jeg har smagt indtil videre!! Mums, de er gode :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina,
      Sikke en dejlig kommentar! Jeg blev også selv overrasket over deres konsistens, som er mere brød-agtig end brøderstatningerne sædvanligvis er.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Jeg forsøgte mig med en halv portion af disse. De blev desværre noget tørre..og de hævede slet ikke. På billedet ser dine alligevel lidt luftige ud? Mine blev scones agtige men mere bastante.
    jeg brugte funktionel mad mandelmel og kokosfiber, puttede sesam og chiafrø i. Måske jeg puttede for mange chiafrø i. Hvordan vil du beskrive konsistensen på dine?
    Tak for en skøn blog, hvor jeg henter meget inspiration!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Hmm... Jeg synes mine bliver lækre luftige og ikke æggeagtige, som LCHF-brød ellers har tendens til. Det kan tænkes at de chiafrø har suget for meget væske. Skær evt. tilsvarende ned på FiberHusk en anden gang.
      Skønt, du finder inspiration herinde.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Forsøgte mig med bollerne igen. Denne gang lykkedes de!! Hurra :-) super lækre! Jeg skar ned for chiafrø i forhold til sidst.
    Opbevarer du mon dine på køl?
    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Det lyder godt, at de blev bedre denne gang.
      Ja, jeg har dem på køl eller frost, der er jo æg i...
      KH
      - frk.sveske

      Slet