mandag den 18. februar 2013

bananpandekager med vanille


Her kommer lige endnu en af weekendens lidt for mange lækkerier, selv om det måske ikke er helt fair, når nu vi er tilbage i hverdagen og der i hvert fald herhjemme skal skrues op for det grønne igen. Og dog for disse pandekager indeholder jo kun gode sage og kunne måske sniges ind på morgenbordet med god samvittighed.
Selv om pandekager med bananmos allerede har været lavet i flere udgaver rundt omkring i blogland, så er det første gang, jeg forsøgte mig med dem her i weekenden. Jeg er nok mest gået lidt uden om dem, da jeg aldrig har brudt mig om varm banan. Der lå dog imidlertid en brun banan i vindueskarmen, da jeg gennemsøgte skabene efter lidt lækkert, og så måtte bananpandekagerne jo have et forsøg. Det blev et ganske vellykket forsøg. Pandekagerne skulle kunne laves af blot banan og æg, men jeg tilsatte lidt ekstra lækkerier for smag og mæthed.
Banansmagen var heldigvis ikke så gennemtrængende som frygtet og konsistensen blev rigtig lækker svampet og desuden søder sådan en moden banan meget. Jeg laver ofte morgenpandekager uden sødning overhovedet, så her var der tale om en syndig sød dessertpandekage.

bananpandekager med vanille

1 moden banan
2 hele æg
1½ past. æggehvide (= 1 bg.)
en skiivs piskefløde (kan udelades)
1 spsk. proteinpulver med vanillesmag
1 tsk. vanillepulver
smør eller kokosolie til stegning

fremgangsmåde:
1) Mos bananen med en gaffel*.
2) Pisk de øvrige ingredienser i bananmosen med gaflen.
3) Varm smør eller kokosolie på panden og steg små pandekager til de er gyldne.

*Vil du have dejen helt fri for klumper, kan bananen blendes til pure i minihakkeren.

Velbekomme!

11 kommentarer:

  1. jeg elsker pandekager - især med banan. Jeg tilsætter sjældent andet end æg, vaniljepulver og banan i mine! Og så kalder jeg dem altså sunde=)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marian,
      Pandekager er også bare luksus! Med luksus på! Heller ikke sidste gang, jeg laver disse.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej Sveske.
    Sjovt, jeg så lige i dag at du før havde lavet bananpandekager, du kaldte dem vidst bananklatter.
    Knus Laura

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laura,
      Hehe ja, det kan jeg godt se, men de er alligevel ikke som disse, men dog også med banan ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Mine unger ELSKER bananpandekager :-) Må prøve at tilsætte proteinpulver :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jonna,
      Jeg tilsatte proteinpulver for vanillesmagen og mæthed.
      Prøv det!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Ja, banan er en god ting :$
    Hvilken type proteinpulver bruger du, og hvorfor lige det valg? (Ved fra tidl. LC-perioder, at der er stor forskel på smagene)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annika,
      Her er det Gourmet Elite fra Dymatize. Her går jeg lidt på kompromis med 'real foods' og tager af kærestens bøtter, men forsøger at undgå dem uden sukker og vælger low carb - der er dog mange andre 'sjove' og nok knap så naturlige ingredienser i... Denne vanille-pulver er i hvert fald god i pandekager, kager og kanelomeletten.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Tusind tak - vil nærstudere den og (hvis jeg stadig har stående) dem fra tidl :$

    SvarSlet
  6. Hejsa :)
    Rigtig spændende opskrift. Jeg plejer kun at bruge æg, banan og lidt kanel, når jeg laver bananpandekager (hvilket også smager rigtig dejligt), men det er en god ide med vanijle i stedet for eller sammen med kanel, og også vanilie-proteinpulveret. Det har jeg nemlig allerede stående, og så mætter sådan en portion jo meget mere.
    Mvh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene,
      Proteinpulver er mættende, når nu fløde og bananer måske ikke ligger så tungt.
      Jeg elsker kanel - i alt ;-P
      God fornøjelse med opskriften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet