tirsdag den 1. maj 2012

madbudget apr 2012


April-måned er gået og det er tid til at kigge på månedens madforbrug. Her den sidste halvdel af måneden er al korn jo skåret ud af min kost, så der sparet en del på diverse-andelen, da blandet andet bageren ikke er blevet besøgt. Det er en skøn sejr faktisk.

Grundet min nye kost har jeg ikke længere noget mål om at komme ned under 2.000 kr. per måned, men bare gerne holde det på 2.500 kr., som er det beløb, vi sætter på vores madkonto hver måned. Der bliver ny brugt flere penge på mejeri (ost, fløde etc.) samt på nødder/ olier. Sidstnævnte er også blevet trukket godt op af månedens indkøb hos rawandmore.dk.

Jeg har ikke været for god til det der med madplan, men arbejder stadig i madidéer og det fungerer egentlig fint. På fredag kommer endnu en kukkasse fra aarstiderne.com og den bliver bestemmende for den kommende uges måltider. Det er fint og det er faktisk sådan indkøbene har fungeret - jeg har købt lidt af hvert af basis og tilbud og så lavet maden ud fra køleskabets indhold. Det sætter gang i fantasien ;-)
Men hvor meget har jeg/ vi så spenderet i april?

Det samlede forbrug for april landede på: kr. 2.528,60.

Fordelingen så således ud:


Helt forventet er nødder/kerner/frø/olie og mejeri størst, det er jo de dyre input i min kost uden korn. Desuden udgøres frugt & grønt hovedsageligt af grønt. Kød har vi haft lidt lager af i fryseren, men det bliver der behov for at fylde op i den kommende måned.

6 kommentarer:

  1. Jeg synes det er vildt imponerende at du kan holde så lavt et madbudget! For to personer, ik? Gid vi kunne det hos os! Kommer desværre meget nemt op på 4000 plus minus... mest plus... Måske fordi jeg køber lidt for meget økologi. Økologisk kød er så dyrt, øv!!
    Rosa

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rosa,
      Arh... Jeg er alene 3 ud af 4 uger, så det er faktisk kun 1½ person.
      Jeg ville gerne købe alt økologisk, men gør det ikke pga. prisen. Er det på tilbud, er det klart øko-varen, som ryger i kurven.
      - frk. sveske

      Slet
  2. Det er altså virkelig flot klaret! Jeg har også gemt alle mine bonner og talt sammen i lange baner (bogstaveligt talt) og må jo bare indrømme, at jeg har brugt mere end jer. Jeg landede nemlig på 2.805 kr. og så har jeg udeladt kosttilskud i regnestykket.

    Jeg er tilfreds, når det holder sig under de 3000,00 kr. men ville selvfølgelig være meget glad ved et mindre beløb. Det er bare svært, synes jeg, når de økologiske varer er så dyre! Måske skulle jeg øve mig i bedre planlægning ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth,
      Ja, der er også mange bonner for en måned her hos mig, men jeg fører 'regnskab' løbende, så jeg ikke sidder med hele bunken til slut.
      Min kosttilskud er heller ikke taget med. Derimod er madvarer/ ingredienser købt i helsekosten inkluderet.
      Hvormange er I? Økologisk er dyrt og bliver desværre typisk ofret er pga. prisen - men er der tilbud bliver det klart økologisk. Jeg ville rigtig gerne købe alt økologisk, men det holder sig typisk til mælk og æg.
      - frk. sveske

      Slet
  3. Vi er kun mig ;o) men jeg forstår alligevel lidt bedre, for jeg køber nemlig både de økologiske æg + en hel masse andet økologi! Kød, har jeg desværre kun sjældent råd til og købe økologisk, selv om jeg rigtig gerne vil! Jeg har desuden sådan noget som tandpasta, vaskepulver, opvaskemiddel, shampoo og lignende med i mine regnskaber, men det har du måske også?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth,
      De fleste af mine æg er efterhånden også økologiske sammen med mælkeprodukter, nøddecremer og andre småting. Men øko kød bliver det desværre ikke til.
      Nej, der er ikke husholdningsting med i det budget, jeg poster her.
      - frk. sveske

      Slet