søndag den 20. maj 2012

quinoamuffins med chorizo & rucola


Sidste søndag måtte jeg lige bage lidt til madpakkerne, da jeg vidste, det skulle være nemt til tirsdagens madpakke. Jeg fik derfor afprøvet en gang quinoamuffins med chorizo & rucola, som jeg har set hos Twin Food. Opskriften passede nemlig perfekt med, at jeg havde indkøbt rucola til søndagens pizza og chorizo brunchpølser til weekendens brunch.

quinoamuffins med chorizo & rucola
(6-8 stk.)

60 g rå quinoa
1 æg
1½ past. æggehvide
1 stor håndfuld rucola
50 g revet ost med smag fx cheddar
½ lille rødløg
4 chorizo brunchpølser
1 tsk urtesalt
friskkværnet peber

fremgangsmåde:
1) Kog quinoaen efter anvisningen på posen og lad den afkøle.
2) Hak rucolaen groft og skær pølserne i mindre stykker.
3) Bland alle ingredienserne til en ensartet masse.
4) Fordel massen i en smurt muffinform evt. i papir muffinforme.
5) Bag muffins'ene ved 180 grader i 25-30 min.
6) Lad muffins'ene køle af, inden de tages ud af formen(e).

4 kommentarer:

  1. De ser meget lækre ud :)
    Har en rest kogt quinoa som vil passe perfekt. Bliver de hurtigt tørre eller?

    Tak for en skøn blog, som jeg besøger hver dag :)

    Go mandag, fra Sussi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi,

      De er lækre og bliver ikke tørre - tværtimod vil jeg næsten sige. De er dejlig fugtige og svampede. Jeg har dog endnu ikke smagt dem, som har været på frost. Men ifølge tvillingerne på Twin Food skulle de være lige til at tage op ad fryseren og med i madpakke.

      Skønt at høre, at du læser med og kan bruge mine skriverier til noget.

      God mandag til dig også.
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hvor ser de lækre ud :) Vi håber at dem fra fryseren også var gode ;)
    Dejligt at du prøver nogle af opskrifterne af, så kan man da finde ud af om man har skrevet rigtigt ;) hehe.

    Ha en dejlig aften
    Laura & Christine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Piger,

      Selv tak for en dejlig opskrift. Muffins'ene putter stadig trygt i fryseren, så det har jeg tilgode at afprøve. Det er bare godt med en back-up til madpakken.

      Dejlig fredag til jer, piger.
      - frk. sveske

      Slet