torsdag den 3. maj 2012

dag 21 uden korn = 3 uger

morgenmad:
scrambled eggs med chiliost & chorizo + ½ avocado

formiddagssnack (to go):
2 stk. kerneknækbrød med nøddecreme

frokost (to go):
kødsovs med ost og spinat + lille rest squash-'pasta'

eftermiddagssnack:
1 lille blomme (første hele stykke frugt i mange dage)
+ 3 tørrede dadler

aftensmad:
kyllingefilet fyldt med mozzarella og grøn pesto 
+ diverse grønt på panden med rød pesto

aftensnack:
hjemmelavet flødeis & vanilleis med lidt optøede blåbær og lakridspulver

Som jeg lovede mig selv og jer derude har jeg nu levet 21 dage = 3 uger uden korn! Det havde jeg ikke lige troet og dog, for det går jo så godt, så hvorfor lave om på det? 80/20-filosofien kører jo i bedste velgående ;-) 

Jeg taber mig ikke, men er også en stor hyggespiser, som I nok kan se. Jeg forsøger at have fokus på, hvordan jeg har det. Den sunde følelse skal være det, som bærer min kost. Føles det godt, tror jeg på, at jeg automatisk holder ved de valg fremadrettet. Det er det der med at ændre vaner - de skulle nu være ændret efter 21 dage, men men jeg tror på, at jeg altid vil lægge mange tanker i min mad. Mad betyder meget for mig og jeg har mange år kæmpet mod den for at tabe mig, hvilket har resulteret i mange diæter, kurer og følgende yoyo-vægt, som jeg også har skrevet om her på bloggen tidligere. 

Jeg er blevet ret nysgerrig omkring, hvordan min krop i virkeligheden har det som helhed - 'fodrer' jeg den med det bedst mulige? Får jeg det optimale ud af alle mine kosttilskud? Stresser jeg den? Spørgsmålene er mange og derfor håber jeg på, at kunne få et helbredstjek efter den holistiske tankegang inden for den nærmeste fremtid - men det kommer I helt sikkert til at høre nærmere om.

Hvad så lige nu og her?

Kornet er ude for at blive ude. Jeg lever i bedste velgående med fedtet - måske lidt for godt, men det må jeg tilpasse med tiden. Trods tre uger uden korn og med mere fedt, så blev Rom ikke bygget på en dag - eller tre uger for den sags skyld. Det ligger mig derimod helt naturligt at tænke mine måltider uden korn eller måske med lækre alternativer, som gør det ud for kornet. Favre nye verden :-)

Med hensyn til min maddagbog, så har jeg ikke helt besluttet, om den skal køre videre eller måske have en pause? Tilbage til en dag i ugen eller skal jeg op og runde en måned?
Hvad siger I derude? Vil i være med på en kigger frem til de 30 dage?

Nu er det tid til at komme afsted og få dagens arbejde overstået, så det kan blive weekend. Skønt med en fredags helligdag :-) Rigtig god hvede-aften til alle. De kan jo laves i en kornfri udgave - se fx Janes opskrift på fiberrige grovboller uden mel - men jeg tror desværre det bliver uden hveder for mit vedkommende.

Dejlig solskins torsdag til alle mine fantastiske læsere.

12 kommentarer:

  1. Nu siger du, at du ikke taber dig, men har du taget på? Jeg har hørt, at man ikke tager på på samme måde, når man holder sig fra kornprodukter, selvom kalorieindtaget er højere - og den mad du har spist, ser jo virkelig virkelig lækker ud! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stina,
      Min vægt har ligget ret stabilt siden jeg gik ud af uge 1. Det er muligvis rigtig, hvad du har hørt. Jeg har selv læst og fået at vide, at det er nemmere at holde vægten uden korn og det kan jeg kun tilslutte mig.
      Tak, det har også været meget vigtigt for mig, for at det ikke bliver en 'sur' ændring, men ændring til det bedre. Leger lidt med tanken om at prøve at droppe mælkeprodukterne i en uge og se, hvad vægten så siger, men... den vil være værre for en oste-elsker som mig :-P
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg har selv taget en uge uden korn og tabte mig knap 2 kilo. Der spiste jeg så heller ikke desserter, men masser af kød, grønt, frugt og sunde mælkeprodukter.
    Vil gerne læse med fortsat. Hvis du overvejer at drosle ned, kunne du måske nøjes med at skrive de nye retter, som du laver?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa,
      Jeg tabte mig også efter den første uge. Men der er blevet hygget en del de sidste par uger, nok det som er årsagen til, at jeg ligger ret stabilt.
      Når du skriver 'sunde mælkeprodukter' er det så de magre udgaver? For de er stort set ude hos mig...
      Ja, det er vist noget i den retning, jeg ender med, så der kommer nye input dagens kost indimellem.
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det er da bedre at du drosler ned og bare blogger LIDT hver dag - end at du kører sur i at blogge, fordi du skal vise hvert eneste måltid, ik? Jeg elsker din blog, sveske, og vil blive ved med at kigge herinde, uanset hvor meget du skriver. Du er meget inspirerende.
      Med hensyn til madbudgettet, så har jeg tænkt og grublet... og er måske kommet frem til en forklaring: Er dit madbudget et egentligt MADbudget? ... For mit budget er et HUSHOLDNINGSbudget!! Det vil sige at alt i husholdningen er inkluderet - også toiletartikler, rengøringsartikler, køkkenting som plastikposer og papirvarer, kattemad, frø og planter til haven osv. Er det mon dér forskellen er på et lavt og et højt beløb???
      Jeg er i øvrigt begyndt at bruge skvalderkål som salat! Lavede pesto i går, men det kan også sagtens bruges som det er i salatskålen. Smager mildt af persille, synes jeg. Bare et tip.
      Kh Rosa

      Slet
    3. Hej igen,
      Det er lige præcis det og det vil jeg gøre. Inden jeg hoppede med på Janes udfordring bloggede jeg min maddagbog en gang i ugen. Det bliver nok noget i den stil igen ;-)
      Mit madbudget på bloggen er kun MAD, men kærsten og jeg har en konto, som er til både mad og husholdningsartikler. Men det er da helt sikkert det, som gør forskellen.
      Tak for tippet - persille er desværre en af de krydderurter, som jeg ikke bryder mig om.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    4. God løsning! Det er dejligt at blive inspireret til min egen nye livsstil :-)

      Med sunde mener jeg magre mælkeprodukter ja, fx skyr, hytteost, minimælk. Især skyr er virkelig blevet en favorit, dejlig tyk i konsistensen, perfekt til morgenmad.

      Slet
    5. Dejligt, du kan finde inspiration i min blogging.

      Okay, det er ikke lige dem, som præger min kost pt. ;-) Smør, fløde og fed ost er helt nye favoritter fuld af smag og det er skønt! Skyr har jeg også spist meget af til morgenmad, men nu er jeg rigtig glad for æg og pandekagerne uden mel!

      - frk. sveske

      Slet
  3. Godt gået :)

    Har du det mærkbart anderledes?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Jeg føler mig lettere, ikke oppustet og mindre væske i ben (som jeg ellers har lidt tendens til til tider). Mere/ bedre energi. Bøvler dog indimellem med en tung fornemmelse i hovedet. MEN jeg er blevet rigtig glad for min 'nye' kost og det er kun på 80/20 basis, så jeg får også lidt af alt det andet.
      Det var lige mit korte svar, men du er velkommen til at stille flere spørgsmål.
      - frk. sveske

      Slet
  4. Tak for svar. Dejligt du kan mærke det på den gode måde :) Det jeg lagde meget mærke til selv, var at jeg var markant mindre sulten og havde meget mindre fokus på mad. Det var rart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme da ;-)
      Mindre sult og mindre fokus på mad, kan jeg også nikke genkendende til. Især sidstnævnte er jeg glad for, for det fylder MEGET hos mig sædvanligvis. Det er en stor motivation til at fortsætte.
      - frk. sveske

      Slet