onsdag den 9. maj 2012

start dagen med proteiner & chokolade


Dagen i dag har jeg netop skudt i gang med en lækker chokoladesmoothie fyldt med proteiner. Jeg har taget udgangspunkt i Tatjanas Chokoladesmoothie.
Jeg er rigtig glad for den fyldige smag af kakao og KANEL - jeg elsker kanel og jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har tænkt på at tilsætte det til proteinpulveret*, som jeg endnu ikke har fundet en smagsvariant af, der ikke smager kunstigt. Smoothien har desuden en skummende konsistens (skyldes måske æggehviderne?) og er perfekt til at nyde med sugerør ;-)
*Proteinpulveret i dagens smoothie er blot fra kærestens bøtte oven på skabet, men jeg vil gerne snart afprøve Sunwarriors lækre produkter.
Prøv den til morgenmad eller som post-workout snack.

Jeg lavede min smoothie således:

chokoladesmoothie
(1 pers.)

1 frossen banan
1 scoop proteinpulver med chokoladesmag (= 30 g)
2 spsk god kakaopulver (jeg brugte raw)
1 spsk kanel
2-3 dl mælk (ko-, soya-, mandel- eller rismælk)
evt. sødemiddel (hvis proteinpulveret ikke er sødet)
1 bg past. æggehvide
2 spsk olieshot eller hørfrøolie (jeg tilsatte min Udo´s Choice)

fremgangsmåde:
1) Skær bananen i mindre klumper og kom i blenderen sammen med proteinpulver, kakopulver, kanel og mælk. Blend til klumperne er væk.
2) Tilsæt æggehvide og olie og blend yderligere 10 sek.
3) Hæld i et stort glas og servers straks.

Velbekomme!



5 kommentarer:

  1. Ååååh mums det ser godt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,
      Den var virkelig også overraskende lækker!
      Næste gang skal jeg dog have suppleret med lidt ekstra ved siden af for længere mæthed (erfarer jeg nu ;-P ) - måske yndlings spejlægget med ost ;-)
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hov kunne være det var en god ide, jeg har noget nupo pulver med kakao smag til at ligge der skal bruges :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nanna,
      Ja, det skal da bare i en mættende chokoladesmoothie.
      - frk. sveske

      Slet
  3. Den lyder interessant, og den ser virkelig lækker ud... Mon ikke det går med proteinpulver uden smag og så bare tilsat kakao?

    SvarSlet