tirsdag den 22. maj 2012

spinat med hytteost, soltørrede tomater & mandler


Jeg er stod fan af nem aftensmad. Med inspiration fra Twin foods opskrift på bønnesalat med hytteost, soltørrede tomater og mandler, lavede jeg en nem udgave af næsten samme salat - erstattede blot de grønne bønner med frisk spinat. Salaten blev det nemme tillbehør til et krydret* kyllingebryst. Suppleret med chilidip af lækker mayo fra Rømer rørt med hot chilisauce og lidt frisk rød chili = lækker, sund OG NEM aftensmad.

*Jeg afprøvede et af de 'nye' krydderier fra Santa Maria på kyllingebrystet, som jeg fik i give-away'en fra Xenia. Det var kværnen 'BBQ & Grill Mesquite', som blev brugt til at krydre kyllingen og det er ikke sidste gang.

spinat med hytteost, soltørrede tomater & mandler
(2 pers.)

200 g frisk spinat
75 g hytteost (fx Arlas øko-variant med 4,5 % fedt)
50 g soltørrede tomater i strimler
1-2 spsk olie*
20 g finthakket rødløg
40 g grofthakkede mandler evt. ristede

*Jeg brugte 1 spsk af olien fra de soltørrede tomater, som var rapsolie.

fremgangsmåde:
1) Skyl spinaten grundigt i kold vand og lad den tørre på et rent viskestykke.
2) Rist evt. mandlerne på en varm pande til de får farve og køl af før de hakkes groft.
3) Hak rødløget fint.
4) Bland spinat, rødløg, hytteost, olie og soltørrede tomater godt sammen i en skål. Top salaten med grofthakkede mandler.


Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. den salat ser også smadder god ud :) tak for link!
    / Laura

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laura,
      Selv tak for inspirationen ;-)
      - frk. sveske

      Slet