Fredag aften kom der endnu en gang lasagne på menuen herhjemme og selvfølge i den kornfrie variant - dvs. ingen lasagneplader af pasta. Her er auberginer og courgetter en perfekt erstatning og det fungerede over al forventning. Jeg har plukket lidt fra forskellige opskrifter på nettet, så der er ingen konkret kilde til denne. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at det er en gang aftensmad, som kræver god tid. Heldigvis passer tingene sig selv i ovnen i lang tid ad gangen. Jeg kom bare for sent i gang, så var virkelig sulten, inden der kom mad på bordet. Undervejs fik jeg dog inviteret brormand til at spise med, da der var rigeligt til to personer og det var længe siden, vi havde snakket. Superhyggeligt. Lasagnen faldt også fint i hans smag. Prøv den! Jeg har i hvert fald godkendt opskriften ;-)
aubergine lasagne med kødsovs
(2 pers.)2 auberginer eller evt. 1 courgette som den ene*
salt
olivenolie
1 kugle frisk mozzarella
kødsovs:
400-500 g oksekød
½ l hakkede konserves tomater eller mosede tomater på flaske
evt. frisk rød chili
2-3 fed hvidløg
tørret basilikum
tørret oregano
paprika
boullion
salt, peber
ostesovs:
150-200 g hytteost fx Arlas øko-variant med 4,5 % fedt
½ dl fløde 38 %
1 æg
salt, peber
*Jeg brugte en af hver og de var begge af middel størrelse
fremgangsmåde:
1) Skær aubergine og courgette i ca. 1 cm tykke skriver på langs og drys med salt. Læg dem på et rent viskestykke og lad dem stå 30 min.
2) Svits kødet til kødsovsen og lad det simre med de øvrige ingredienser. Den bliver kun bedre af at simre længe, så tomaterne koger ind.
3) Skyl aubergine-/courgette-'pladerne' fri for salt og dup dem tørre. Pensl med olivenolie på begge sider og bag dem ved 200 grader i 30 min. - vend dem, når halvdelen af tiden er gået.
4) Rør imens ingredienserne til ostesovsen sammen til en ensartet masse - kan evt. blendes, hvis du ikke vil have klumperne fra hytteosten.
5) Læg nu lagvis kødsovs, ostesovs og aubergine-/ courgette-'pladerne' i et ovnfast fad. Sørg for at slutte med ostesovs øverst og top til sidst med frisk mozzarella.
6) Bag lasagnen ved 200 grader i 35-45 min. Hold øje så toppen ikke bliver for mørk. Lad lasagnen hvile minimum 10 min. inden den serveres.
7) Nyd lasagnen sammen med en grøn salat med olie-/eddike-dressing & godt selskab ;-)
Velbekomme!
Det ser simpelthen så lækkert ud, det bliver jeg nødt til at lave i dag!:)
SvarSletForresten, er det bare 1 dåse hakkede tomater at du mener?
SvarSletHej Maja,
SletJa, den må du prøve - pastapladerne er på ingen måde savnet! Aubergine er perfekt.
Det kræver lidt mere end en dåse. Jeg er blevet ret vild med at bruge mosede tomater på flaske fx fra Urtekram.
Held og lykke med opskriften ;-)
Glæder mig til at høre, hvad du synes.
KH
- frk. sveske
Hej hej.
SvarSletVed ikke om du kan hjælpe mig lidt. Vi skal holde børne fødselsdag og de vil gerne have hjemmelavet burger.( det har jeg styr på)
Men jeg tænkte om man ikke kunne lave en ostesovs i stedet for stykker ost.. Og hvis jeg skal prøve at lave den, hvordan skal den så laves. De bliver 17 børn på 9 år. Vipsen.
Hej Vipsen,
SletJeg er ikke helt sikker på, hvad du mener - vil du lave ostesaucen til burgere?
Den er jo meget tyndtflydende, så det tror jeg ikke kan fungere.
KH
- frk. sveske
Hej hej, skal ostesaucen bare røres/piskes sammen "rå"? Altså den skal ikke varmes i en gryde eller noget?
SvarSletHov undskyld, jeg kan jo læse mig til at det bare skal røres sammen. Ser vildt godt ud! :)
SvarSletHej Simone,
SletHelt okay - det var godt du fandt løsningen (når jeg er så sløv med svarene.. hehe...)
Håber, lasagnen faldt i smag?
KH
- frk.sveske