lækre lune boller lige fra ovnen...
Trine postede disse himmelske "hveder" i forbindelse med Store Bededage. Der fik jeg ikke lige fundet tiden til at afprøve opskriften, men det blev den så mandag aften. Jeg var ellers sent hjemme efter at have kørt kæresten i lufthavnen og skulle have noget aftensmad. Opskriften er nem, så jeg fik hurtigt en portion i ovnen, mens jeg lavede en gang æggesalat med avocado.
Er du gal, det var skønt med duften af nybagte boller i hele lejligheden. Den nemme opskrift er som følger...
trines kornfrie müsliboller
(8 stk.)4 æg
1 dl creme fraiche (eller fromage fraiche)
½ dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
½ dl mandelmel
2 spsk chiafrø (kan udelades)
1 spsk skummetmælkspulver (kan udelades)
3 spsk fiberHUSK til bagning (den gule æske)
et drys salt
en håndfuld tørrede abrikoser i tern
en håndfuld hasselnødder, grofthakkede
evt. drys:
revet ost
birkes
chiafrø
fremgangsmåde:
1) Hak solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø fint i minihakkeren.
2) Bland alle de tørre ingredienser i en skål og tilsæt derefter æg og creme fraiche.
3) Lad dejen hvile 5-10 min.
4) Form til 8 boller med to spiseskeer og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
5) Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 15-20 min.
de skønne kornfri müsliboller
fin svampet og luftig krumme
perfekt at nyde med masser af iskold øko smør. Mums!
Endnu en opskrift der skal afprøves!! (:
SvarSletJeg har længe haft skummetmælkspulver liggende herhjemme, og nu er der sørme mulighed for at få det brugt!
Skal lige høre - når det bruges skal man så samtidig tilsætte noget væske?
(Jeg tænker, når man fx bruger bouillon skal man jo tilføje væske).
Håber det gav mening (:
Hej Anne Sofie,
SletJa, det havde jeg også ;-)
Jeg lavede dem efter ovenstående opskrift og tilsatte ikke yderligere væske.
- frk. sveske
Mmm, har lige prøvet at bage bollerne.. -dog med et par ændringer, da jeg ikke lige havde alle ingredienser :O) Mine blev med græskerner i stedet for solsikkekerner, mandler i stedet for nødder og rosiner i stedet for abrikoser :O) Jeg havde også kun 3 æg tilbage, så den fik et lille skvis skyr mere end i din opskrift :O) Helt sikkert et rigtig godt alternativ til "almindelig" boller!
SvarSletDejligt!
SletDet er nemlig en god grundopskrift, hvor man kan bytte ud alt efter, hvad der lige er i skabene.
Glæder mig, du også er begejstret ;-)
- frk. sveske
Ih, sikke dejligt at se min opskrift herinde! Og hvor er jeg glad for, du kan lide dem:-)
SvarSletDet lyder også som en god idé med ost på toppen:-)
Kh Trine
Hej Trine,
SletDe er lækre og det er ikke sidste gang, jeg bager sådan en
portion. Godt, der stadig ligger et par stykker i fryseren.
Har du i øvrigt prøvet at fryse dem?
Ost er altid godt og de kan sagtens spises med smør eller en tyk skive ost alligevel :-P
KH
- frk. sveske
Dejlig opskrift har lige lavet dem i dag med et par modifikationer og de blev bare så gode gode tillader mig at linke til din blog når jeg nu blogger om dem i aften :-)
SvarSletHej Sabrina,
SletOpskriften er jo Trines, så synes, du skal linke til hende: http://detsundeliv.wordpress.com/
- frk. sveske