onsdag den 16. maj 2012

pizza med 'æggebund'


Opskriften på denne pizzabund har en af mine faste læsere Rosa sendt til mig. Jeg ville egentlig have haft den sædvanlige blomkålspizzabund i søndags, men da jeg ikke kunne få et pænt blomkål i lørdags, var det oplagt at prøve denne opskrift. Den er rigtig nem og hurtig at lave. Bunden bliver ikke sprød, men dejlig svampet og smager ikke igennem, som blomkålsbunden har tendens til. Derfor får pizzaen den gode pizzasmag.

den forbagte 'æggebund' klar til dit yndlingsfyld...

pizza med 'æggebund'
(2 pers.)

4 æg
4 spsk fløde eller flødeost
2 spsk fiberHUSK (den gule)
2 spsk finthakkede kerner/ frø (jeg brugte en blanding af solsikkekerner, hørfrø og sesamfrø)
salt

dit yndlings pizzafyld

fremgangsmåde:
1) Pisk æggene sammen med de øvrige ingredienser. Bruger du flødeost kræver det en tur med elpiskeren.
2) Hæld massen ud på en bageplade beklædt med bagepapir - den stivner undervejs.
3) Forbag bunden ved 200 grader i ca. 10 min.
4) Kom alt dit yndlingsfyld på og bag pizzaen yderligere 10 min.

min pizza med artiskok, grøn peberfrugt og chorizo klar til ovnen...

 lækker nybagt pizza...

Tak til Rosa for opskriften ;)

10 kommentarer:

  1. Jeg har til aften lavet en version, hvori der også var ost, men ingen kerner. Nød også, at det ikke smagte af blomkål, selv om den bund dog bliver mere sprød.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Uhm ost...
      Jeg har også en opskrift med grillost i på min 'to try'-liste, som jeg skal have afprøvet.
      - frk. sveske

      Slet
  2. Tror du, man ville kunne bruge fromage frais i stedet for flødeost? :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi,
      Det tror jeg godt. Ville jeg i hvert fald godt turde forsøge mig med. Der er selvfølgelig mere fedt i fløde og flødeost, som nok giver bunden lidt ekstra. Er ikke så erfaren, så jeg kan sige, om det fedt vil 'mangle' - gør da bare et forsøg.
      - frk. sveske

      Slet
    2. Tænkte jeg lige ville give en opfølgning på mit forsøg med fromage frais :O) Det kunne man sagtens! :O) Selv min kæreste - der ellers var lidt skeptisk inden - syntes at det smagte godt! Tak for en super skøn opskrift, der gør at man kan spise pizza med en noget bedre fornemmelse i maven end efter en almindelig pizza :O)

      Slet
    3. Hej igen Heidi,
      Mange tak for opfølgningen. Det lyder da perfekt. Super, at du også fik overbevist kæresten. Jeg har endnu ikke præsenteret den for min kæreste. Men da jeg snakkede om æggebund vrængede han godt nok næse... men men...
      - frk. sveske

      Slet
  3. Nu har denne opskrift ligget og ventet alt for længe på afprøvelse! ;)

    Men hvis jeg ikke har noget Husk, kan det så undværes, eller skal jeg putte mel i i stedet?

    Mvh Pernille

    http://workitbirdy.wordpress.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille,
      Det er fibrene i HUSK og frøene, som 'holder på' æggene. Prøv evt. at erstatte HUSK'en med knuste hørfrø. Jeg kører dem bare i minihakkeren. Lad massen hvile lidt inden, den kommes på bagepladen.
      - frk. sveske

      Slet
  4. Kan man istedet for fløde eller fløde ost, bruge milda cremefine? :-)
    Mvh. Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sofie,
      Jeg har ingen erfaring med cremefine, så det ville jeg lade komme an på en prøve.
      - frk. sveske

      Slet