mandag den 21. maj 2012

sprød broccoli med nødde-chilicreme


Broccoli er en af mine favorit grøntsager, så da jeg så denne lune 'salat' hos Hver dags vegetarmad, røg den på 'to try'-listen. I tirsdags blev den det grønne tilbehør til en gang bagte peberfrugter med krydret oksekød. Jeg tror, den bliver en smule mere cremet med creme fraiche, men det havde jeg ikke, så jeg brugte græsk yoghurt 10 % og det fungerede fint.

sprød broccoli med nødde-chilicreme
(2 pers.)

1 bt broccoli
2 spsk olie til stegning
1 tsk tørret chili
2 tsk basilikum
50 g finthakkede hasselnødder*
4 spsk creme fraiche eller græsk yoghurt 10 %
salt, peber
½ rød peberfrugt

*Jeg brugte blandede hakkede kerner/ frø, som stod klar.

fremgangsmåde:
1) Del broccolien i mindre buketter og skær stokken i mundrette stykker.
2) Varm olien op på en pande og steg broccolien ved høj varme i 1 min.
3) Skru ned og steg videre ca. 5 min sammen med krydderier og nødder.
4) Tilsæt creme fraiche og varm rette igennem.
5) Tag broccolien af varmen.
6) Drys med rød peberfrugt i tern før servering.

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Hej Rikke,
      Det er en lækker lun salat og NEM ;-)
      - frk. sveske

      Slet