tirsdag den 8. maj 2012

aubergine lasagne


Søndag aften fik  jeg lavet den planlagt aubergine lasagne. Den er virkelig kræs for smagsløgene - jeg var i hvert fald solgt - helt vild med, at den intense smag mætter i sig selv. Da lasagnen er så intens, fik jeg en meget simpel grøn salat til. Opskriften har jeg fundet hos Louise Lorang. Det er ikke sidste gang, den kommer på bordet herhjemme. Aubergine har aldrig været min favorit grøntsag, men det er den er perfekt til denne ret.

aubergine lasagne
(2-3 pers.)

tomat/ aubergine-sovs:
1 aubergine
olie til stegning
salt
2 fed hvidløg
1 fl mosede tomater fx fra Urtekram
1 håndfuld frisk grofthakket basilikum
salt, peber

champignon-sovs:
250 g champignon
lidt olie til stegning
salt
1 dl piskefløde
1 kugle frisk mozzarella

fremgangsmåde:
1) Skær auberginen i 1 cm tykke skiver og rist dem i olie på en varm pande. Krydr med salt og stil dem til side.
2) Hak hvidløg fint og kom det på panden. Steg gyldne og tilsæt tomaterne sammen med basilikum. Smag til med salt og peber. Kom auberginerne i saucen og varm igennem.
3) Imens: Skær champignonerne i skiver og rist dem gyldne i olie med salt på en anden pande. Tilsæt fløden og lad det koge ind.
4) Læg champignon og tomat/ aubergine i lag i et ovnfast fad. To lag af hver - start med champignon i bunden.
5) Riv den friske mozzarella i stykker og fordel på toppen af lasagnen.
6) Bag lasagnen i en 220 grader varm ovn i ca. 15 min. til mozzarellaen er gylden.


tilbehør:
1 lille hoved grøn salat
½ agurk
lille håndfuld ristede pinjekerner
 dressing: 2 spsk olivenolie, 1 spsk æbleeddike og urtesalt

8 kommentarer:

  1. Du fik den lavet, fedt! :) som du selv skriver, så smager retten virkelig godt. Den smager forbavsende af meget synes jeg.. Jeg skal prøve at lave din ægge kage i dag, den lyder lækker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde vi nemlig ;-) Den er SÅ lækker og smagen rigtig god og den 'mætter' smagsløgene.
      Spændende, den er også god.
      Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal have på menuen... Men det skal være nemt!

      - frk. sveske

      Slet
  2. Uhm, jeg har tidligere lavet en lignende bare uden fløde. Men din fine omtale gav mig da lige lyst til at prøve igen snart:-)

    Kh Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine,
      Okay, fløden gør det godt i denne lasagne. Give et a try ;-)
      - frk. sveske

      Slet
  3. Mums, det ser lækkert ud! Har selv en æseløre-mærket opskrift på en lignende ret jeg fandt i et Gastro, og nu kan jeg vist bare komme igang :)
    Maiken/dronningemad

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maiken,
      Den synes jeg helt sikkert, du skal få afprøvet. Rigtig lækker lasagne fuld af smag.
      - frk. sveske

      Slet
  4. Den skal da også prøves her hos mig. Mange tak for idé og opskrift :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth,
      Lad mig endelig høre, hvad du synes. Jeg blev i hvert fald solgt, da smagsindtrykkene var SÅ gode.
      - frk. sveske

      Slet