lørdag den 10. august 2013

8 uger med ketose

I dag, lørdag, er det otte uger siden, jeg besluttede mig for at gå over til mere striks LCHF for at opnå ketosetilstanden. Det er ikke fordi der er sket store revolutioner siden jeg rundede de fire uger, men jeg har alligevel lidt erfaringer og tanker, som jeg gerne vil dele med jer.

postive konsekvenser
Jeg er stadig meget begejstret for at være i ketosen. Det skyldes især det stabile blodsukker, den bedre søvn og energi, som den giver mig. Efterhånden kan jeg også mærke bedring i omfanget af madtanker og evnen til at stoppe med at spise ved mæthed, selv om øjnene altid er mere sultne (læs: jeg forsøger at lave mine portioner en smule mindre, da mindre gør mig mæt). Madtankerne slipper mig nok aldrig helt - jeg elsker mad og er jo madblogger, men en mæt mave og et stabilt blodsukker hjælper godt på vej.

ændringer
De af jer, som læser fast med herinde ved, at jeg har bøvlet med min fordøjelse på ketosekosten. Af den grund har den seneste halvanden uge udelukket komælk fra min kost. Det har allerede givet bedring i fordøjelsen, selv om den ikke er på niveau med den ved mere liberale LCHF-kost. Der skal nok lidt længere tid til end halvanden uge, så jeg må fortsætte ad den mælkefrie vej og måske gede- og fåremælken også må ud. Sidstnævnte er pt min 'buffer', når ostetrangen bliver for stor. Desværre har den mælkefrie kost øget mit indtag og trang efter chokolade - farligt farligt! Ikke godt at have erfaret Aldi's billige 85 %-chokolade er uden mælkepulver (læs: selv om den nok var røget indenbords alligevel). Der må vist gang i endnu en portion coconut cups eller måske eksperimenteres med de berømte fatbombs, for at bringe det indtag ned. Jeg skulle ellers mene at mit fedtindtag er på samme niveau uanset indtaget af mælkeprodukterne, men kan de mælkefrie fedtkilder måske virke mindre mættende mentalt? Bare en tanke. Jeg spiser i hvert fald masser af avocado, kokosolie, olie og mayo for at banke fedtenergiprocenten i vejret, når nu jeg må undvære min fede ost af komælk.

ketonerne
Efter to måneder med ketosekost er jeg ret sikker på, jeg selv kan mærke, om jeg er inde eller ude af optimal ketose. Af erfaring ved jeg efterhånden godt, hvad der kan bringe mig ud af den. Jeg kan skrive for lidt fedt og/ eller for højt proteinindtag øverst på listen. De erfaringer har gjort det muligt for mig at ligge ret stabilt på høje morgenketoner mellem 2,0-3,4 mmol/L i løbet af den seneste måned. Og de par gange, hvor jeg er røget ud af ketosen, har det ikke krævet mere end en enkelt 'fed' dag at komme tilbage i den optimale ketose. Denne morgens ketoner slår da så også lige alle rekorder med en koncentration på 5,2 mmol/L, så er der vist ikke noget at sige til, at jeg ikke var sulten i går og gik død i de 25 gram mørk chokolade, som jeg ellers tillod mig som aftensnack sammen med et par coconut cups selv i anledningen af weekend.


det negative
Som skrevet allerførst er jeg stadig begejstret og vil dermed ikke lige forlade ketosekosten lige med det samme. Jeg har egentlig også fra start sat mig for at give eksperimentet tolv uger, da det skulle være en rimelig periode til at vurdere, om det er noget for mig/ min krop eller ej.
There is always a but...
Jeg savner stadig vægttab - behøver ikke være på vægten, men så bare lavere tal på målbåndet, som i lavere fedtprocent (læs: den måler jeg dog ikke - men muskler vejer mere og fylder mindre end fedt). Det giver frustrationer nogle dage og andre dage kan jeg glæde mig over alt det positive ved ketosen og nyder energien i min træning. Det ville dog være rart med lidt mere pay off.
Som nævnt kan min fordøjelse også fortsat bedres, men det går den rigtige vej.
Desuden kan ketosekost virke begrænsende, men det er mest i forhold til mad med andre, at jeg mærker det. Det er ikke et problem for mig at lever efter striks LCHF i mine egne indkøb og egen madlavning og her føler jeg egentlig ikke, at jeg savner noget (læs: selvfølgelig kan jeg sagtens finde cravings, hvis jeg ønsker det, men kan hurtigt få det lavet LCHF-venligt til at udfylde 'hullet').

fremtiden?
Spørgsmålet er meget ambivalent - på den ene side vil jeg gerne bare være tålmodighed og nyde alt det positive ved min nuværende kost, på den anden side vil jeg gerne garderer mig mod tab af motivation (læs: som også indebærer ønsket om fysiske ændringer). Hvis det jeg gør ikke virker, må jeg jo foretage ændringer og der er flere i spil. Overvejer en mælke-, nødde- og chokoladefri periode eller måske at eksperimentere med 5:2-konceptet (læs: hvor der fastes to dage i ugen). Sidstnævnte er jeg dog lidt 'bange' for bliver for kur-agtigt. På anden side kunne det være, det kunne hjælpe mig til at komme af med det sidste af min tendens til overspisning.

Ha' en skøn lørdag!

20 kommentarer:

  1. Aller først så vil jeg sige tak for et super indlæg, men en masse gode tanker :) Keg skrev også forleden dag på instagram men tilføjer også lige lidt her ;)

    Jeg tror helt bestemt at komælken spiller en kæmpe rolle i forhold til vægttab, jeg har nu selv udelukket den helt i flere uger, og jeg taber mig roligt, og det skal lige siges at jeg også er på ketosekost og Periodisk fasting med 8 timers spisevindue,

    Jeg tror, er ikke læge eller andet sundhedsfagligt uddannet, at indtagelse af for store mængder mælkeprodukter kan bremse et vægttab helt - og da det kun er 1,5 uge siden at du smed det ud, så giv det et par uger til. Kroppen skal nå at vænne sig, og det tager tid :)

    En anden ting, som jeg tænkte på... det er at du måske skal prøve at fokusere mere på vægttabet, jeg ved det er svært når man ønsker at tabe sig - men det kan også sagtens bremse et vægttab helt..

    Og lige den sidste ting, jeg er altid blevet super inspireret af din mad, og bruger nærmest dagligt opskrifter derfra - men jeg har altid tænkt at snack indtaget var højt, i hvert fald når man ønsker vægttab. Selvom det er ketose fremmende, så er 3-5 snack hver dag en masse kalorier, og det tager man på af, ketose eller ej.. Så prøv for en stund at drop det helt, så er jeg sikker på du ser resultater. Det er død hårdt, men man må bare tage en kold tyrker - og hvis det giver vægttab så er det jo det hele værd :)

    Jeg håber at du snart ser fremgang, og at nogle af de her ting virker .. For det da super ærgerligt hvis du skal væk fra ketose kost som ellers er så positivt på mange områder for dig :) men i hvert fald virker det for mig, helt at udelukke mælkeprodukter, jeg snakker aldrig - heller ikke i weekenden, fokusere ikke på vægttab og spiser efter periodisk fasting, og taber et par kilo om ugen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,

      Mange tak for din lange feedback - det er altid rart med noget konstruktiv kritik.
      Komælken vil jeg fortsætte med at holde ude, da vægten trods alt er gået 600 gram ned i denne uge, yay! Spiser du mælkeprodukter, der ikke er af komælk eller er du helt mejerifri?
      Jeg har forsøgt mig med PF, men det passede ikke min krop - vægten steg og fordøjelsen gik i kuk. Tanken om 5:2 tiltrækker mig derimod, men noget holder mig alligevel tilbage, da jeg er bange for at skridtet er for stort tror jeg.

      Jeg tror, du mener fokusere mindre på vægttab og du har helt ret. Det er nu blevet bedre og jeg bevæger mig mod at hænge mig mindre i det tal - det hjælper meget med en ugentlig vejning og mine forventninger er skruet ned. Fremgang i spejlet vil altid være min pejlesnor og lidt billeder skal forhåbentlig også kunne vise noget fremgang, selv om målebåndet ikke viser det store endnu... Jeg ved, min krop kan stresses af ønsket om vægttab og desuden er jeg overbevist om, at min hormonbalance fortsat skal stabiliseres.

      Tak for roserne - og jeg ved jo godt den med min snack'en. Overvejer lige nu en kold tyrker fra den der chokolade, så det i det mindste kun er de supermættende coconut cups, som kan indtages i nødstilfælde. Jeg er bare ikke fan af forbud og kommer nemmest igennem med en buffer.

      Jeg er i hvert fald taknemlig for dine tips og øjenåbnere. Imponerende med et vægttab på et par kilo i ugen. Det sigter jeg ikke efter, men kunne der ryge mere fedt af sidebenene ville det ikke gøre noget.

      God lørdag!
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Godt indlæg Sveske :-)
    Det er rigtig fedt, at læse om erfaringer omkring ketose. Jeg håber på, at jeg på et tidspunkt kan give mig i kast med det også, men det bliver nok først hen ad på efteråret(læs: der venter studiestart igen lige henne om hjørnet, og jeg skal være tutor etc.).

    Mht. vægttabet, så tænker jeg to ting:
    1. Du skal helt sikkert prøve at give den lidt længere tid uden mælkeprodukter - så vidt jeg husker, har du tidligere haft succes med det, ikke?
    2. Jeg tror du skal have skåret ned på snacking, så det kun foregår i weekenderne, eller hvis du er reelt sulten.

    Hav en dejlig weekend Sveske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vikki,

      Du har ret - farvel til snacks - det ved jeg jo godt, så bye bye chocolate ;-)
      Ja, det har tidligere givet mig vægttab at udelukke mælkeprodukterne, så det må jeg give længere tid.

      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det er også med, at få afvænnet sig fra chokoladen, inden det bliver vinter - der kan man bare ikke styre de 25 gram om dagen på samme måde! ...

      Jeg glemte helt tidligere, at jeg også ville have skrevet mine tanker om 5:2 diæten. For mig, så virker det nemlig rigtigt meget som en slankekur - jeg tænker bare, hvad sker der, når man så stopper med, at kun spise de 500 kcal om dagen 2 dage i ugen? Det vil jo så være massivt mange flere kalorier man vil få, hvilket jeg er bange for, vil føre til en vægtøgning.
      Ligeledes tænker jeg, at sensitive mennesker, som du og jeg, nemt ville kunne komme til at overspise de dage hvor man så "må" spise hvad man vil. Fordi man har sultet dagen inden.

      Men jeg ved ikke, hvad du tænker om det? Hvis du kaster dig ud i det, mon så ikke dine 500 kcal skal komme fra næsten rent fedt? Såsom the med kokosolie?

      Periodisk faste er jo noget helt andet, for der sigter man jo efter at spise samme mængde mad, men i et kortere tidsrum. Det er en skam det ikke fungerede for dig! :-(

      Slet
    3. Hej Vikki,

      Ja, chokoladeafvænningen er i fuld gang her ;-) Nu på dag 5.

      Du har ret med hensyn til 5:2, men min kost pt har også kur-tendenser desværre... Det er okay for mig, når jeg ikke sulter og det forhåbentlig er for en periode. Jeg har nemlig tidligere fint holdt vægten med mere liberal LCHF og det tænker jeg er muligt igen... Overspisningen er heldigvis i bedring hos mig pga. den høje fedtprocent, selv om jeg savner de ketosevenlige snacks, der er smidt på porten sammen med chokoladen.

      Jeg ville nok lave et fedtholdigt måltid, men ren flyende fedt vil ret sikkert ikke mætte tilstrækkeligt.

      PF er bare ikke for min krop - har forsøgt flere gange og maven er ikke med mig og jeg bliver alt for sulten tidlig eftermiddag/ eftermiddag, når jeg skubber min morgenmad :-(

      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hvorfor skal du tabe dig... ? Du ser helt almindelig slank ud. Sorry, hvis det er utidig indblanding - jeg vil også gerne tabe mig, men trænger i virkeligheden ikke rigtig til det

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa,
      Du har måske ret, men lidt mindre polstring ville klæde mit spejlbillede ;-) Jeg vil mene, at min krop burde fremstå trænet og sund med den indsats jeg lægger i netop at opnå det, men kroppen er desværre ikke helt 'med' mig endnu...
      Desuden har jeg tidligere vejet 5-7 kilo mindre (også i mit voksne liv), så selv om jeg har øget min muskelmasse, så er musklerne fortsat pakket lidt for godt ind.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Hej Sveske,

    Nu har jeg på grund af ferien ikke fået læst så meget med på dit ketose-forsøg. Men har du prøvet at tage "husk" i pille form?
    Det hjælper altid mig, når min mave går lidt kold over LCHF kosten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej liljendal,
      Tak for tippet - jeg tager dog allerede HUSK, dog i pulverform, 2 gange dagligt samt flere andre kosttilskud til maven. Jeg tror derfor ikke, der kan optimeres yderligere på den front og det har da også hjulpet at lukke komælken ude, så det vil jeg fortsætte med efter bedste evne.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Jeg synes egentlig, at det er bemærkelsesværdigt, at ketose skulle forestille at være den optimale tilstand for fedtforbrænding, men at jeg er endnu ikke rigtig hørt om nogen, der rent faktisk har opnået et vægttab ved det.. Jeg satte også selv kæmpe pris på de gode sider, der er ved ketosen (eller bare lchf), herunder det stabile blodsukker. Men jeg vejer da på nuværende tidspunkt mere, end jeg gjorde, da jeg spiste "almindelig" varieret mad. Det irriterer mig faktisk rigtig meget, at jeg det meste af mit liv har ligget omkring 52 kg (jeg er en 162 høj) og nu ligger på 55 kg. Ikke at forskellen er specielt stor selvfølgelig, men det var bare ikke lige en vægtforøgning, jeg havde håbet på. For mig er der bare ikke ret meget andet end et kalorieunderskud og en helveds masse grøntsager, der hjælper. Ja, og så motion selvfølgelig! :)
    Lige nu tror jeg dog, at jeg vil forsøge at finde mig til rette med den måde, min krop er nu. Det er som om den har fundet sin ligevægt på 55 kg, og måske ved den i virkeligheden bedst, hvad der er det sundeste for mig..

    Men jeg glæder mig til at høre, om udelukkelsen af mælkeprodukter og nedbringelse af din snacken (som jeg faktisk ligesom de andre også altid har syntes var en smule for meget) kommer til at give dig det vægttab, som du ønsker! Jeg har i hvert fald hørt om mange, der havde positive resultater af netop dette, og det ser da også ud til, at du er på rette vej! Har du egentlig prøvet at indtaste din mad i f.eks. madital for at se, hvor meget energi du reelt set indtager? Dine snacks er jo f.eks. ret kaloriefyldte, så selvom de er blodsukkervenlige, kan man sikkert sagtens komme til at indtage for meget energi, hvilket jo ikke ligefrem fremmer et vægttab. I virkeligheden bør man vel i forbindelse med et vægttab kun ligge på 1200-1500 kalorier (netto - så hvis man dyrker meget motion, kan man spise lidt mere). Dette gælder lige meget hvilken kost, man spiser. At fedtprocenten er høj gør det bare muligvis nemmere at holde, fordi det man bliver mæt af mindre mad :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,

      Flere taber sig dog på ketogenkost - måske ikke i kilo men så i fedtprocent.

      Jeg vejer også mere end da jeg i sin tid startede på LCHF, men jeg har det langt bedre og føler mig stærkere. Desuden har mit første års tid været præget af tilbagefald og kombinationen af højt fedt og højt kulhydratindhold i kosten er ikke gavnligt, så det har også været med til at øge min vægt. Nu er ketosen dog godt kørende og jeg har ikke skyggen af cravings efter mine ellers elskede kulhydratkilder.
      Kroppen skal helt sikkert nok finde sin 'happyweight', som jeg har skrevet om tidligere herinde. Den vægt der er naturlig for kroppen og kan holdes stabil uden større besvær. Jeg ved ikke, hvad min er, men længerevarende plateau vil jeg nok også sige, at jeg har ramt min og acceptere den.

      Mælkeprodukterne håber jeg næsten er synder hos mig, for ellers ved jeg snart ikke, hvad jeg skal forsøge mig med. Jeg har taget et par stikprøver med shape up-app'en, begge under 2000 kcal. Jeg tror dog ikke underskuddet er det afgørende i vægttab - en kalorie er ikke bare en kalorie.

      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Hej frk. sveske

    Jeg begyndte selv på ketosekost for små 14 dage siden (er/var Paleospiser uden mælkeprodukter), men har modereret mit madindtag endnu engang sidenhen. Startede med at nedsatte protein og kulhydrater og øgede fedtet - men efter et par dage skar jeg yderligere af protein og kulhydrat og øgede fedtet igen.
    Jeg vil gerne tabe FEDT, så er kalorierestriktiv og får ca. 1300 kcal om dagen fordelt på: 15-17 gram kulhydrat, 45-50 gram protein og 110-120 gram fedt. (jeg er bedst til beregning i gram, fremfor procent, men måske du kan regne det ud for mig? ;-) )

    Men får stadig cravings og falder i af og til (i fedt og chokolade på 92-100 %, dog ikke som før i tørret frugt og mandler). Hvilket irriterer mig af helvede til! Jeg bruger også maglog og regner mine "falden i" med i det daglige indtag og forsøger de dage det sker, fortsat at holde de 1300 kcal i alt.

    Men undrer mig over cravings fortsat af og til (dog de er markant dæmpet...but still)....? Oplede du også det i starten på ketosen?

    Jeg har først kunne måle blodketoner for en uges siden, da jeg afventede apparattet med posten. Fra første måling var jeg i ketose, de første dage høj 4-6 mmol og det laveste forleden morgen var 1,7 mmol. Igår morges og i dag også, var tallet 2,1 mmol. Så er jo i optimal ketose, men jeg føler mig langt fra fedtforbrændingsagtig... :-(

    Er total smadret og energiforladt og har af og til giga høj puls (især da målingerne lå meget højt) og har faktisk taget lidt på (væske, måske?). Fryser on/off, men ikke hele tiden. Er dog meget begejstret for tanken om ketose og fedtforbrændingen af kroppens fedtdepoter, men hvornår sker det? Kan forstår du selv kæmper med den del?
    Plus må bare have oplevelsen af IKKE at crave og overspise i træthed og mærke konsekvent stabilt blodsukker - men i'm not in the clear yet....

    På ren Paleo har jeg spist omkring 1200 kcal, men cravede til gengæld enormt og for ofte og spiste jo også kun et par skefulde fedt dagligt. Det er proteinen jeg er flasket med, at man skal spise meget af, for at blive mæt og slanke sig/forblive slank.

    Jeg læser på nettet, at nogle får energi af at være i ketose, men det sted er jeg bestemt ikke (endnu) - så er det noget med at holde ud og blive ved og ved hver eneste dag i ugevis og så håbe bøtten vender til det bedre?

    Jeg er meget til kasser og rammer (metaforisk), så passer mig fint at måle tal/veje - og indtaste mad, men jeg er også en, der på forhånd gerne vil vide, at det klart virker i længden, hvis jeg bare bliver ved! (hvilket jo er temmelig svært at forudsige 100 % med ting...).

    Min fordøjelse er også slemt belastet efter jeg har nedsat grøntsagerne gevaldigt (spiste snildt 500-600 gram dagligt af alle typer, særligt gulerod og broccoli), hvilket er stor gene for mig, mangler simpelthen volumen, hvis du forstår. Og ja, spiser HUSK, men det hjælper intet...

    Ved du, om ketosetallet siger eller falder efter et måltid? Og afhænger ketosetallet af blodsukkertallet (et det ene tal lavt, når det andet er højt eller omvendt, eller ingen sammehæng)?

    En lang smøre, håber det går ;-)

    Mvh. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte,

      Du er meget velkommen til at skrive herinde. Jeg vil dog sige, at jeg slet ikke er ekspert og selv er meget på forsøgsstadiet, når det kommer til ketosekost i relation til vægttab/ fedttab.

      Din kost lyder meget striks og umiddelbart tænker jeg, at du spiser for lidt med blot 1300 kcal - det ville jeg ikke kunne blive mæt på, selv med den meget høje fedt%. De mange cravings ville jeg også sige var sult. Ligeledes, når du skriver om dine fysiske symptomer, som lyder som tegn på, at kroppen ikke er på toppen. Prøv evt. at skrue op for måltidernes størrelse.

      Jeg var selv energiforladt den første uge, men så vendte det til øget energi, mindre behov for søvn, mere sved under træning og generelt varmere kropstemperatur.
      Desværre er min fordøjelse fortsat her efter to måneder ikke helt optimal, men er heldigvis blevet bedre efter udelukkelsen af mælkeprodukterne.

      Ketonerne i blodet øget efter et fedt måltid, så derfor måler jeg altid kun om morgenen, hvor antallet af ketoner er lavest. Er du i optimal ketose om morgenen er du det ret sikkert også gennem resten af dagen.

      Håber, det var lidt input til dine mange spørgsmål.

      KH
      - frk. sveske

      Slet
  7. Hej igen

    Ja, jeg er også i en eksperimenterende tid mht. ketose og kcal indtaget. Det sidstnævnte er også beregnet ud fra mit aktivitetsniveau, som er minimalt, da jeg ikke kan træne pga. en skadet ryg og har derfor ingen træningspas og lign. Så har altid skulle være ekstra obs på madindtaget.

    Hvis du har prøvet at ryge ud af ketosen (lavere end 1.5 mmol), hvad har du så gjort for at komme tilbage i den optimale ketose igen og hvor lang tid tog det dig?

    Tak for dine input, det er super :-)

    Mvh. Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen,

      Okay, det lød bare som om, at din krop ikke fik næring nok på de få kalorier.

      Jeg er røget ud et par gange - det er primært for højt proteinindtag og/eller for lidt fedt i kosten, som får mig ud af ketosen. Det kræver dog kun en enkelt dag med ekstra fedt før jeg er tilbage i optimal ketose.

      Selv tak, du skal være velkommen - jeg deler meget gerne ud af mine erfaringer, så du spørger bare løs.

      KH
      - frk. sveske

      Slet
  8. Hej Frk. Sveske

    Tak for alle de fine indlæg og opskrifter.

    Jeg har også kørt IF efter bulletproof principper. http://www.bulletproofexec.com/ Konceptet er ikke rigtig kendt herhjemme. Min mand og jeg startede med at spise bulletproof, men er skiftet til LCHF for knap en måned siden. Jeg holder dog fast i min bulletproof kaffe om morgenen og venter så til lidt over middag med at spise. På den måde kan jeg holde min buttetproof IF. Den gør også at man ikke får hovedpine, føler sult eller får humørsvingninger.
    Dave som har udviklet konceptet påpeger dog, at det kan give ringere eller slet ingen resultater for kvinder med IF pga. de kvindelige hormoner. Jeg opnår heller ikke resultater på en striks IF.

    Mange hilsner fra Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Interessant input - det må jeg lige kigge lidt på. Altid spændende med andres indgangsvinkler.
      Jeg har også læst at faste generelt ikke nødvendigvis harmonerer godt med de kvindlige hormoner. Det kan sågar give vægtøgning.
      Jeg er oftest også længe mæt på min æggemælk til morgenmad kl. 6.30 og så frem til frokost kl. 13, så derimellem faster jeg i pricippet...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  9. Hej. Jeg ville også igang med 5:2, men har så læst en del om det, og det skulle være ret usundt for os kvinder. Hvis man googler er der en masse om det. Vi er forskellige fra mænd, de kan tåle det, og der er sundhedsfordele for dem, men ikke for os, tværtimod : http://www.express.co.uk/life-style/health/373665/Caveman-fasting-diet-may-leave-women-diabetic

    Så forstår jeg heller ikke helt det med ketose, specielt ikke hvis du ikke taber dig særlig meget. Hvad er så lige pointen. Det heller ikke særlig sundt og være i, i længere tid. Det er en stress tilstand du putter din krop i egentlig. Jeg er faktisk ikke lchf, men overvejede også det, efter og have læst og læst, er jeg dog kommet frem til at det heller ikke er noget for mig. Har dog taget grønsags pasta og blomkåls ris til mig, da jeg også prøver og tabe mig, og det er jo dejligt kalorie let.

    God weekend :)


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rebecca,
      Jeg har også læst/ hørt, at det med faste måske slet ikke er fordelagtigt for vi kvinder - det er nok også det, som holder mig lidt igen. Under alle omstændigheder ville faste aldrig blive en livsstil for mit vedkommende, så derfor tænker jeg at et eksperiment måske er rimeligt og så lytte til min krop, hvordan den reagerer, men pt kommer det ikke på tale.
      Pointen med ketose er, at jeg har det bedre end nogensinde. Min vægt stiger da i hvert fald ikke, jeg har masser af energi, sover bedre end nogensinde og mit blodsukker er snorlige. Derfor fortsætter jeg i ketosen. Jeg nærmer mig de 12 uger, jeg havde besluttet mig for at eksperimentere, men jeg tvivler på, at jeg kan opgive ketosen helt efterfølgende, da jeg ikke føler de store afsavn - slet ikke målt op imod gevinsterne.
      God søndag!
      KH
      - frk. sveske

      Slet