lørdag den 10. august 2013

kålsalat med avocadomos


Til de lækre sprøde fiskefileter forleden lavede jeg en hurtig kålsalat med avocadomos. Salaten er stærkt inspireret af Janes Tammamsalat, som er at finde i den skønne 'LCHF - Spis dig mig & glad'. Salaten er dog lavet ud fra de ingredienser, jeg lige havde i køleskabet, men lækker det blev den alligevel, så jeg vil gerne dele min variant med jer lige her.

kålsalat med avocadomos
(4 pers.)

½ lille spidskål
½ lille rødt spidskål
1 lille squash
1 håndfuld grofthakket basilikum eller anden krydderurt
½ frisk rød chili
3 spsk koldpresset olivenolie

mos
2 avocado
citronsaft
urtesalt
evt. 1 fed hvidløg

fremgangsmåde:
1) Snit kålen fint i hånden eller på et mandolinjern.
2) Riv squashen groft eller snit stave på et mandolinjern.
3) Skær chilien i tynde ringe - fjern de fleste af kernerne.
4) Bland alle ingredienser til salaten (minus mosen) i en skål.
5) Mos avocadoerne med en gaffel og tilsæt citronsaft og urtesalt efter smag.
6) Servér salaten toppet med avocadomos - fx til en sprød fiskefilet.



Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar