søndag den 4. august 2013

madbudget juli 2013


Juli måned er ovre og månedens madindkøb kan gøres op. Desværre er bunken af bonner ikke blevet ret meget mindre i denne måned. Jeg har ellers været alene hjemme det meste af måneden og levet af ketosekost, men der er blevet købt ind i helsekosten og en hel del danskvand. Sidstnævnte køber vi normalt i Tyskland (læs: og tæller ikke med her), men lageret er tomt og det er varmt, så jeg vil ikke undvære danskvanden, som jeg typisk nyder et glas af efter aftensmaden. Indkøbet af disse trækker diverse/fornøjelse-andelen op i juli måned. Helseindkøbene bestod hovedsageligt af nødde-/ sesammel og tæller med i nuts&oils-andelen. I den andel ligger også indkøb af de ketosevenlige nødder: paranød og macadamia, peanutbutter og olier til madlavningen. Der bliver brugt en del kokosolie i min kost og kæresten tager hørfrøolie som tilskud, så begge dele blev hamstret ved månedens øko-rabat i føtex.
Kød-andelen er gået en lille smule frem, men det skyldes helt sikkert ikke mit kødindtag, men kærestens indtag af kylling (læs: en BB'er skal jo have sine proteiner...hehe), selv om han kun har været hjemme en uges tid. Måske min dyre bacon også skinner igennem her. Frugt&Grønt- andelen er gået en smule tilbage sammenlignet med juni, men her har vi suppleret med én grøn levering fra Aarstiderne (læs: som stadig fylder godt i køleskabets grøntskuffe). Månedens glædelige overraskelse er, at mejeri-andelen er gået tilbage fra 30 % i juni til 16 % her i juli. Det ser ud som om, det er lykkedes mig at begrænse mælkeprodukterne, selv om æg også tæller med i denne kategori.
Der er ikke planer om de store helsekostindkøb i den kommende måned, så der håber jeg at kunne bringe det samlede indkøb en smule ned samt bringe mejeriandelen yderligere ned, da jeg har planer om en helt mælkefri periode (læs: kæresten skal dog stadig have sin mælk til havregryn og shakes).
Heldigvis er månedes øko-andel igen kommet højt op og ligger i denne omgang lagt over 40 %. Desværre ser det ud til, at føtex har droppet deres lørdag med øko-rabat, så nu må der jagtes øko-varer på anden vis.

Økoandelen for juli måned kom op på hele 57 %.

Det samlede forbrug for juli landede på: kr. 2.699,47.

2 kommentarer:

  1. Jeg stod også nede i Føtex i lørdags og var klar på øko-indkøb, så jeg var PÆNT skuffet! Dog fik jeg at vide, at de blot har skubbet det 14 dage. Så der burde være rabat igen lørdag d. 17. august! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Årh, det håber jeg virkelig er tilfældet!
      KH
      - frk. sveske

      Slet