Da jeg forleden lavede de sprøde kyllingenuggets paneret i flæskesvær tippede en sød læser mig om at vende kyllingestykkerne i loppefrøskaller inden de paneres i æg og flæskesvær eller sesamfrø. Derved skulle paneringen binde bedre på og ikke drysse så meget af, som jeg tidligere har erfaret med sesampanering. Desuden nævnte søde Vikki fisk i forbindelse med panering i flæskesvær og lige siden har jeg haft lyst til fiskefilet. Så torsdag fik jeg lokket kæresten til at købe en omgang rødspættefileter med hjem. Jeg panerede dem i en blanding af sesam og flæskesvær, da jeg var bange for, at flæskesværssmagen ville træde for meget igennem. Det blev ganske vellykket og velsmagende. Samtidig så giver det en dejlig sprød panering, som jeg foretrækker på min fisk.
fiskefilet paneret i sesam & flæskesvær
(2-3 pers.)
300 g rødspættefileter
1/2 dl loppefrøskaller
2 æg
75 g flæskesvær
1 dl sesamfrø
salt
smør/ kokosolie til stegning
fremgangsmåde:
1) Blend sesamfrø og flæskesvær til groft mel og bland med lidt salt i en dyb tallerken.
2) Pisk æggene sammen i en anden tallerken.
3) Kom loppefrøskallerne i en tredje tallerken.
4) Varm kokosolie/ smør op ved middelvarme på en pande.
5) Panér fileterne ved først at vende dem i loppefrøskallerne, dernæst æg og til sidst blandingen af flæskesvær og sesam.
6) Steg fisken gylden ved middelvarme i 2-3 min. på hver side.
Servér med citron og hjemmerørt remoulade ;-)
Velbekomme!
Flæskesvær er det dem fra en pose?
SvarSlet- Hvis det er.. Så giver det for mig absolut ingen, jo de inderholder da meget fedt og ved det er ideen med LCHF, men tvivlet på at det er af den sunde slags??
Hej Jakob,
SletDet er flæskesvær fra pose, som indeholder meget få ingredienser og har en høj andel af mættet fedt, som er helt i snor med LCHF.
Mættet fedt er meget udskældt, men man burde nok kigge på kulhydraterne i stedet...
KH
- frk. sveske
Jeg ELSKEDE flæskesvær som barn, jeg tror dog ikke mine smagsløg idag vil være så vild med smagen ;-) men dine fiskefileter ser super gode og sprøde ud!
SvarSletHej Maria,
SletJeg har faktisk altid synes flæskesvær var ulækre og det heller ikke noget, jeg har spist tidligere. Havde slet heller ikke lyst til at smage, da jeg åbnede posen, men de fungerer altså godt som panering og blandet med sesamfrø bliver smagen mindre fremtrædende, så det er nok ikke sidste gang, jeg benytter dem til det formål.
KH
- frk. sveske
Hej hej!
SletDejligt, at det fungerede for dig! Er glad for, mit lille husmor-tip kunne hjælpe, og hele serveringen ser super lækker ud. Keep up the good work!
- SundeMy