tirsdag den 17. juli 2012

kjolefrustrationer og sommerbær

lækre sommerbær fulde af smag...

Min moster skal giftes for anden gang her til august og i den anledning vil jeg gerne i en kjole, MEN det er et projekt af dimensioner, da jeg ikke ejer en eneste kjole. Jeg er en Bukse-pige med stort B og faktisk mest en jeans-pige, for så er der noget, som holder lidt inde på formerne. 

I går eftermiddag tog jeg mig dog sammen til at prøve kjoler og sikke mange frustrationer det kan give! Jeg var med vilje alene afsted, men undervejs ønskede jeg godt nok kærestens blik og rosende ord - da jeg jo selv er min største kritikker. 

En meget sød og ihærdig ekspedient gjorde dog et rigtigt godt forsøg... MEN jeg tog hjem uden kjole og total frustreret og forvirret. Da jeg ikke går i kjole normalt er jeg bange for (læs: ret sikker på), at den kun vil blive brugt den ene dag og så er det jo noget af en investering. Desuden er der den faktor, at mit tilbehørs'lager' er meget mangelfuldt, når det kommer til at gå i kjole (endnu flere udgifter). Budgettet kan godt klare en investering, men mit økonomiske og fornuftige sind er på prøve.

Gode tips til kjolekøb i trekantsområdet eller online modtages gerne? 
 NB! Jeg har kvindelige former især forneden (læs: bred om hofter og røv). Plus dresscoden er ikke galla, så ingen store skrud i blanke stoffer. Mere en afslappet kjole, som kan dresses lidt op, hvis nødvendigt. En oversize model er foretrukken.

Grønthandleren havde dog ingen problemer med at friste mig med lækre sommerbær - jordbær & hindbær. De blev købt med hjem og i min frustration og utilpashed på grund af for lavt blodsukker, blev de også en del af aftensmaden...

flotte røde bær


Uhm! guf til øje og smagsløg. Måske ikke den mest optimale aftensmad, men lige der var det en sejr ikke at ryge i hurtige købeløsninger af mere uheldig (energi-)sammensætning. Skal jo lære min krop at frustrationer ikke forsvinder ved at spise sukker. Jeg sidder i skrivende stund med en lignende tallerken (læs: ikke et ord om mindful spisning her) og det er altså lækkert med friske solmodne bær ;-)

Ha' en dejlig tirsdag derude.

10 kommentarer:

  1. Siden jeg fandt din blog for et stykke tid siden har jeg fulgt trofast med. Oftest har det været de spændende opskrifter, der har fanget min opmærksomhed, den her gang var det dog din kjolefustration. Lige noget for en kjoleelsker som mig. Jeg har fundet lidt på asos' udsalg (=billigt!). Håber der er noget du kan bruge. :-)

    http://www.asos.com/ASOS/ASOS-Dress-with-Lace-Top/Prod/pgeproduct.aspx?iid=1702726&cid=5235&sh=0&pge=6&pgesize=200&sort=3&clr=Black

    SvarSlet
  2. Hej Catharina,
    Tusind tak for roserne og din ihærdige indsats på at hjælpe mig i kjoledjunglen. Den løse sort model med så ærmer kunne ellers godt være min model, selv om jeg gerne ville have den lidt længere, men der er jo kun de små størrelser tilbage :-(
    Må se, om jeg får kigge lidt mere derinde, selv om jeg synes de generelt er ret kort og slanke modeller - ikke lige til min fylde...
    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. Hva med noget som denne: http://dk.bestseller.com/vero-moda/dresses/JOSSES/LDRESSREP/10086488,da_DK,pd.html?dwvar_10086488_colorPattern=10086488_PONDEROSAPINE&forceScope=
    Den vil skjule hofter og røv

    SvarSlet
  4. Start med at google "Trinny", "Susannah" & "bodyshape" og find den type kjole, der passer bedst til din facon. Det lyder umiddelbart som om du er en pærefacon.
    Så har du et udgangspunkt til at shoppe ud fra :)

    SvarSlet
  5. Hvis du er størst forneden (som jeg), så ville jeg holde mig fra oversize modeller. Du skal fremhæve det du har og som du er glad for, ikke bare gemme dig væk.
    Jeg har ikke links eller noget, og jeg ved ikke hvor meget budgettet er til, og om du kan finde det i dit område, men Noa Noa synes jeg har nogle rigtig fine afslappede og alligevel yndige modeller, der kan passe de fleste, eller man kan få et hæklet sjal eller noget til. Jeg elsker deres stil :)
    God fornøjelse :)

    SvarSlet
  6. Hej allesammen,
    Tak for alle jeres råd :-) De er med på min jagt videre. Lige nu er jeg bare frustreret, men håber at blive lidt konstruktiv snarest. Jeg har nemlig ingen plan B, så der skal købes en eller anden kjole til den dag.
    Sov godt!
    - frk. sveske

    SvarSlet
  7. Hvad med noget som denne??
    http://www.hm.com/dk/product/02525?article=02525-A
    Jeg har lige fået det nye katalog ind af døren ;) og kunne ikke lade være med at deltage i debatten..

    Jeg håber du finder en kjole liige til dig :)
    //Ann-Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ann-Dorte,
      Jeg så faktisk godt kjolen i HM i mandags, men jeg må nok indrømme, at jeg ikke er 'fast nok' til at bære sådan en satinsag og den lyse farve... Uh... Ja, selvkritikken fejler ikke noget.
      Jeg er lidt nået dertil, at jeg håber, jeg finder en billig løsning, som jeg kan være tilfreds med den dag.
      Hvor er det dog dejligt med alle jeres input :-) Fantastiske læsere, jeg har derude :-D
      Tak.
      - frk. sveske

      Slet
    2. Ja, papir er taknemmeligt :)

      Fastheden kan der altid gøres noget ved - Shapewear!! Bridget Jones har ikke "levet" forgæves ;)

      God fornøjelse med kjolejagten - du falder sikkert over den når du har mindst forventer det eller har mindst tid!!
      //AD

      Slet
    3. Hej igen AD,

      Du har måske ret, men jeg forsøger virkelig at gøre det så billigt som muligt ;-)

      Tak skal du have. Der skulle kommet er par stykker med posten i dag så kryds lige fingre for, at jeg er lidt heldig.
      Jeg håber du har ret - det er ellers altid sådan, at de dukker op, når man ikke skal bruge dem. Det skal nok være sådan, at efter brylluppet ser jeg den helt rigtige kjole... hmm!

      God weekend!
      - frk. sveske

      Slet