lørdag den 14. juli 2012

blomkålscouscous med bagte tomater, grillet courget & peberfrugt


Selv om jeg ofte kun skal lave mad til mig selv, så forsøger jeg at forkæle mig selv. I aften blev det med denne lækre salat. Blomkål er virkelig godt som neutralt fyld i en salat som denne. Jeg elsker den smag som peberfrugt og courget får, når de bliver grillet - selv om jeg må nøjes med en grillpande.

blomkålscouscous med bagte tomater, grillet courget & peberfrugt
(2 pers.)

250 g blomkål
250 g* langtidsbagte tomater
1 gul peberfrugt
½ courget
1 tsk rapsolie

2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
salt, peber
20 g mandler

*vægt før bagning

fremgangsmåde:
1) Rist mandlerne på en varm pande til de tager farve. Lad dem køle af.
2) Skær peberfrugten og courget i hhv. tykke strimler og skiver.
3) Varm en grillpande med rapsolie og grill/ steg peberfrugt og courget 4-5 min. på hver side.
4) Hak blomkål til couscous i minihakker eller foodprocessor. Bland med olivenolie og citronsaft.
5) Skær evt. de grillede grøntsager i mindre stykker.
6) Bland tomater, peberfrugt og courget i blomkålscouscous'en - smag til med lidt salt.
7) Hak de ristede og afkølede mandler groft og drys på toppen af salaten.

Jeg spiste salaten til kødboller med basilikum (i dag uden feta og pinjekerner) og lidt krydret tomatsauce.



2 kommentarer:

  1. Måske tager jeg fejl, men det ser ud som om, du virkelig har skruet op for grøntsagerne i den sidste tid :) det ser rigtig lækkert ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Du har muligvis ret - jeg er i hvert fald blevet mere opmærksom på det efter jeg fandt ud af, jeg havde for meget syre i kroppen. Det meste grønt er basisk og dermed kan være med til at rette op på den ubalance.
      Det var bestemt også lækker aftensmad - og om lidt er det på menuen igen til frokost ;-)
      - frk. sveske

      Slet