Fredag = weekend = hygge!
Derfor pizza på menuen og denne gang med halloumi-bund og ikke den sædvanlige blomkålsbund eller æggebund. Efter Jane postede denne, har jeg luret efter halloumi på tilbud. Jeg fandt en pakke med 250 gram til 20 kroner og så skulle der laves pizza! Jeg elsker ost og pizzabund af ost - kan det blive bedre?
Den er lækker og nem at lave. Nem = jeg er fan!
LCHF pizza med halloumi
(1-2 pers.)100 g revet halloumi
1 æg
1½ æggehvide
1 stor spsk. creme fraiche 38 %
3-4 måleskeer HUSKfiber (den grønne)
fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne sammen og lad massen trække 10 min.
2) Varm ovnen op til 250 grader.
3) Kom massen på en bageplade beklædt med bagepapir og glat den ud*.
4) Forbag bunden ca. 10 min. ved 250 grader.
5) Tilsæt dit yndlingsfyld og bag pizzaen 5-7 min.
*den hæver en smule op under bagning.
de ubagte bunde klar til ovnen...
de forbagte bunde klar til fyld...
de færdige pizzaer...
aftenens tallerken
Mums, det ser godt ud! Jeg kan dog næsten ikke nænne at gøre noget ved halloumi - jeg synes det er så lækkert i sig selv! :)
SvarSletHej Eva,
SletDet er nyt for mig med halloumi - har dog smagt den en enkelt gang grillet som barn.
Hvordan foretrækker du din halloumi?
- frk. sveske
Nam nam :) Skal da have prøvet både oste- og æggebunden. Blomkålsbunden var virkelig god!
SvarSletHejsa,
SletDet skal du helt sikkert gøre. Jeg er vild med, at LCHF pizza kan varieres så meget.
- frk. sveske
Hvor ser det lækkert ud :) Det skal helt sikkert prøves :)
SvarSletHej,
SletGør det - den er lige så lækker, som den ser ud.
- frk. sveske