lørdag den 14. juli 2012

æggesandwich med ost, avocado & tomat


Twin Food postede i går denne lækre aftensmad og den måtte straks afprøves til morgen, som en afveksling fra mine proteinpandekager. Den minder meget om mine spejlæg med ost, men her bliver det til en ret og cremet avocado på toppen er bare altid et plus.

æggesandwich med ost, avocado & tomat
(1 pers.)

2 æg
lidt kokosolie eller smør til stegning
15-30 g ost - din favorit
½ avocado
½ stor tomat eller 3-4 små
salt, peber

fremgangsmåde:
1) Varm en pande op med kokosolie/ smør og lav to spejlæg.
2) Kom osten på det ene spejlæg, når de er stivnet nok til at det andet kan vendes oven på - blomme mod blomme.
3) Steg yderligere et par minutter til osten er helt smeltet.
4) Tag sandwichen af panden og pynt med skiver af avocado og tomat - drys med salt og peber.



Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. Det ser godt nok lækkert ud. Af en eller anden grund er jeg ikke ret vild med spejlæg for tiden, men den der opskrift frisker. Flotte billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rikke,
      Prøv det! Der lækkert med ost imellem og avocado på toppen... Uhm!
      Tak for roserne.
      - frk. sveske

      Slet