flotte gyldne pandekager
Det vrimler med friske blåbær i butikkerne i denne tid. Derfor røg de også i mine pandekager torsdag morgen. De giver næsten en effekt af lun marmelade i/ mellem pandekagerne. Skønt! Jeg lavede dejen efter min sædvanlige opskrift, men I får den også lige her.
blueberry pancakes (protein version)
(6 små stk.)2 æg
1½ æggehvide
½ dl græsk yoghurt 10 % eller kokosmælk for mælkefri version
20 g vanille eller neutral proteinpulver
2 tsk kanel
1 spsk fiberHUSK (den gule)
50 g blåbær, friske eller frosne
2 tsk smør til stegning
fremgangsmåde:
1) Pisk alle ingredienserne sammen - gem fiberHUSK og blåbær til sidst.
2) Varm en pande til middelvarm med 1 tsk smør. Kom tre klatter dej på panden, når smørret syder.
3) Vend pandekagerne, når det ryger lidt fra kanterne.
4) Gentag med den sidste halvdel af dejen.
Nyd pandekagerne lune som de er eller med nøddesmør. Jeg spiste mine med cashewnøddesmør, som er ret neutral og blåbær(marmelade)smagen kunne træde frem.
Velbekomme!
Hej, ved du hvad forskellen er på den gule og grønne HUSK? Tak for en go blog. Tina
SvarSletHej Tina,
SvarSletDen gule er blot en fintmalet version af den grønne. Jeg synes, den opsuger væske bedre. Har du en kaffekværn, kan du blot male den grønne selv, så har du den gule.
Tusinde tak for roserne til bloggen :-D
- frk. sveske
Hej :-)
SvarSletTak for en fantastisk blog, har fulgt dig længe og du er klart på min favoritliste!
Ville lige spørge hvad for noget proteinpulver du bruger, og hvad du giver for det?
-Kathrine
Hej Kathrine,
SletHer må jeg være ærlig at sige, at jeg endnu ikke er gået i helse-retningen. Jeg tager faktisk bare af kærestens bøtte...
- frk. sveske
Og tak for roserne til blogge, det glæder mig!
SletHej frk. sveske.
SvarSletTak for en fantastisk blog.
Denne portion pandekager - er det hvad du spiser til morgenmad, altså spiser du dem alle? (og ikke andet) :)
I stedet for smør, kan jeg vel bare stege i kokosolie som jeg plejer, ikke?
Jeg er startet langsomt ud i denne LCHF verden - men har været lidt for fedtforskrækket, og så holder det altså ikke... så nu starter jeg lige forfra... :)
Hej fra Kathrine
Hej Kathrine,
SletSelv tak da og velkommen til LCHF-verdenen.
Jeg kan sagtens spise hele portionen, men det kommer an på, hvad jeg topper dem med.
Du kan sagtens stege dem i kokosolie, men de smager bedre og bliver mere sprøde med smør.
KH
- frk. sveske