Søndag aften lavede jeg en lille lasagne med en rest hverdagskødsauce. Jeg har tidligere lavet LCHF lasagne med plader af aubergine - se opskriften her. Inspirationen til denne fik jeg hos Kristina, hvor jeg især faldt for ostesaucen med dobbelt op på fløde. Behøver jeg sige mere?
Her får I i hvert fald opskriften.
hvidkålslasagne
(4 pers.)
½ hvidkål - alle de største yderblade
½-3/4 port. hverdagskødsauce*
ostesauce
2 dl fløde
150 g flødeost
salt+peber
evt. muskatnød
1 kugle frisk mozzarella
*spar gerne på væsken i denne, så saucen er tør og lasagnen dermed bliver mindre våd.
fremgangsmåde:
1) Sæt kødsaucen over og lad den simre, mens du går i gang med lasagnepladerne.
2) Bræk de største, yderste blade af et hvidkålshoved - fjern evt. stilken, så bladene bliver nemmere at gøre flade som plader.
3) Blanchér hvidkålspladerne i kogende letsaltet vand - lad dem dryppe af i et dørslag.
4) Varm fløde op i en gryde ved middelvarme.
5) Rør flødeosten ud i fløden og smag ostesaucen til med salt+peber.
6) Smør et ovnfast fad.
7) Læg plader, kødsauce og ostesauce i lag - start med hvidkål - kødsauce - ostesauce, slut med ostesauce.
8) Top lasagnen med frisk mozzarella eller en god revet ost.
9) Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 35 min.
Velbekomme!
Som alt andet mad du laver, kan jeg jo kun sige at det ser fantastisk lækkert ud! :)
SvarSlet//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Hej Emilie,
SletHvor er du sød ;-) Dejligt, du synes om det.
KH
- frk. sveske
Åh hold op hvor får jeg lyst til lasagne nu! Godt jeg har planlagt noget andet med kødsauce i weekenden :-)
SvarSletHej Heidi,
SletSikke en god effekt - du laver bare ekstra kødsauce, så der er til sådan en lækker lasagne.
KH
- frk. sveske
Wauw, kiggede lige forbi. Det hele ser jo bare super lækkert ud!! :-)
SvarSletMadglade hilsner
Julia, foodallaroundtheworlddk.blogspot.dk
Hej Julia,
SletDu skal være mere end velkommen herinde.
KH
- frk. sveske
Hold da lige op, hvor ser den lækker ud! DEN skal jeg have manden til at lave i den kommende uge, hvor jeg ikke selv har tid til at lave aftens mad!
SvarSlet