mandag: træningsfri
tirsdag: 6 + 15 min. cardio. 30 min. styrketræning af skulder/ baglår
onsdag: 5 +10 min. cardio. 25 min. styrketræning af ryg
torsdag: 7 + 20 min. cardio. 30 min. styrketræning af bryst/ biceps
fredag: 45 min. morgencardio. 10 min. mave på gulv
lørdag: 10 + 20 min. cardio. 60 min. styrketræning af ben
søndag: 5 min. cardio. 60 min. Step ELITE. 10 min. mave på gulv
Ugen har været ret blandet, da jeg 'kæmper' med lidt af hvert for tiden, synes jeg. Ugens første træningsdage var virkelig for halv indsats - skulle jeg så ikke være blevet hjemme? Måske, men træningen giver mig trods alt lidt plus på energi-kontoen.
Ugens sidste træningssessioner var derimod en fornøjelse og jeg besluttede jo midt på ugen at fokusere på det der blodsukker, som altså fortsat svinger for meget og til tider får mig til at træffe nogle ikke alt for heldige valg.
Stemmen i baghovedet mener, at der igen skal en kold tyrker til... Hmm, den synes jeg ikke lige, jeg er klar på (læs: viser indtaget af chokolade og diverse hjemmelavede lækkerier hen over weekenden vist tydeligt)... Stemmen følger nok med ind i denne uge og jeg må se, om jeg ikke kan mande mig op - vil du være med? Hos mig skal både sukker og sødemidler ud, for at få fuld effekt - og det er nok derfor, jeg trækker den lidt.
Dog er jeg ikke tilfreds med ugens plus på vægten og faktisk også lidt uforstående - but no stess (læs: kommentar til mig selv, måske jeg snart skal våge mig ud i en fedt%-måling igen)...
Jeg lader derfor sidste uges mission kopiere til denne (læs: som ellers har fået en skidt start med en møg dag og derfor ingen maddagbog fra mandagen).
Mission for uge 5: minus på vægten.
God træningsuge!
NB! Ugens vægtændring: +1,4 kg
Øv, at der ikke var minus på vægten. Her er der også kommet 1,2 kg på, de sidste to uger. Kampens mod kiloene er for alvor igang, efter det tal jeg så på vægten i morges!...
SvarSletJeg har SÅ meget lyst til at tage din udfordring, om en kold tyrker op, men jeg går PMS'en i møde i denne uge, og så er jeg bange for, at jeg skyder mig selv i foden, ved at luge det hele ud - så er sukrin eller mørk dog et bedre alternativ til cola og Haribo! Men jeg glæder mig suuuuper meget til, at følge med i din kolde tyrker, når du kommer i gang!
(Pudsigt navn egentligt, gad vide hvem der har fundet på det?)
Jeg tror i øvrigt en fedtmåling ville være på plads, for du må jo trods alt få en del muskler af al den træning :-)
Hej søde Vikki,
SletDet er bare som om, at der kommer stilstand og vægten måske bare ikke følger med ned, som man kunne ønske dig. Det har jeg egentlig prøvet mange gange og typisk er det den mentale sundhed, som er med til at spænde ben. Derfor må jeg sætte ind her også. Du har het ret, alt er relativt. Jeg er bare sjældent god til at styre de sundere alternativer - i hvert fald var min weekend lidt et bevis på, at de trigger min 'søde tand'.
Jeg håber, jeg i løbet af de næste dage kan komme på kursen, for jeg har udnævnt februar til helse-måned ;-)
Mht. øget muskelmasse, håber jeg, du har ret - dog sidder 'pille ned-stemmen' i baghovedet og jeg magter ikke et skuffende resultat der også, så nok mest derfor, jeg skubber det lidt foran mig.
Op på hesten og frem med målebåndet, så kører vi igen! :-D
KH
- frk. sveske
Det mentale har simpelthen så meget at sige - både for vægten, og for motivationen. Det bliver nemt en ond cirkel, synes jeg.
SletDet lyder super spændende med februar måned. Det glæder jeg mig virkelig til at følge med i :-)
Jeg kan godt forstå du skubber fedtmålingen foran dig. Det er simpelthen så nemt, at lade den lille djævel på skulderen overtage, og lytte til alle de dumme ting den siger. Og det er enormt trættende! Men jeg tror du vil blive positivt overrasket, når du får det gjort :-)
Hej igen,
SletJeg er helt enig - og de gamle vaner og mønstre (læs: også dem i hovedet) ligger ikke så langt væk, som jeg kunne ønske mig.
Hehe ja, jeg håber, jeg kan få sat noget sammen, som kan fungere for mig - heldigvis har jeg kæresten hjemme en stor del af måneden og han er mere end standhaftig og den bedste opbakning!
Ja, jeg skubber den nok lidt endnu - til jeg har været inde i en god periode med kosten...
Tak for opmuntringen!
KH
- frk. sveske
Hej sveske!
SvarSletDet er længe siden du har hørt fra mig... men nu skal du have en lille hilsen... for du lyder som en der trænger til et lille skulderklap...
Du fortjener slet ikke at være så hård ved dig selv. Vis dig selv en masse kærlighed og tænk positive tanker om den du er og det du gør. For du gør det godt!
Du er til stor inspiration for andre. Også mig. Jeg lever stadig lchf og er superglad for det. Ind i mellem må jeg hanke op i mig selv for at vægten ikke stiger til himmels (for meget sundt og lækkert guf), så det er ikke kun et problem DU kæmper med... Men for at klare det må vi fokusere på det positive:) og rose os når det går godt. For det er der jo masser af ting der gør, ikk?!
Jeg hopper halvt om halvt med på din udfordring.. Ikke helt, for det er egentlig ikke sukker der er mit problem. Spiser aldrig sukker (aldrig som i 85% mørk chokolade(!) og jeg tillader både stevia og sukrin i mit liv. Så MIN udfordring til mig selv i denne tid er: kun spise tre gange om dagen! Det eliminerer naturligt nok alle former for snacking og søde sager, så på den måde er jeg med;)
Pas på dig selv!
Hilsen fra Rosa
Hej Søde Rosa!
SletHvor har du ret - jeg er så dårlig til at fokusere på det, der går godt, så fremover vil dagens 'plusser' blive fremhævet ;-) Tusinde tak for den reminder.
Jeg er helt vildt glad for, at jeg kan være med til at inspirere alle jer derude. Jeg elsker at blogge og jeg elsker, at I vil følge mig.
Jeg skal have mere styr på det blodsukkeret før jeg tør gå 'all in' og tage en periode uden sødemidlerne også. Snacking havde jeg ellers lige fået styr på, men så røg sukkeret ind og skabte uorden i de gode vaner. Heldigvis er ikke alle slået ud af kurs. Jeg sætter mig selv (læs: mentalt velvære) i fokus nu og glade måltider fyldt med nydelse.
Tusinde tak for din opmuntring - for du har ret, jeg er et sted, hvor der er faktorer, som dræner mig og så er det svært at slippe ud af sukkerets trygge favn (læs: den onde sukker-spiral, hvor djævlen holder godt fast).
KH
- frk. sveske
Ja, uanset hvor skidt man har det, er det en god idé hver aften at reflektere lidt over hvad der gik godt den dag. Og så tillade sig selv at mærke en glæde ved det. Hvis man kan falde i søvn med lidt glæde i maven, vil man vågne med samme følelse næste morgen. Har prøvet det mange gange...
SletFortsat god dag!
Du har så ganske ret - derfor er jeg også ved at komme ind i vanen med at lytte til lidt visualisering inden det er tid til drømmeland.
SletGod eftermiddag til dig også!
KH
- frk. sveske
Kære Sveske
SvarSletNu har jeg jo ikke lige dine 'data' mht. højde, vægt, fedtprocent osv., men jeg er ret sikker på, at du er din egen værste fjende og benhårde 'politibetjent'. Det er du, fordi din konstante samvittighedsfølelse mht. træning og kost, givetvis stikker dybt pga. mange års (dårlig) erfaring med yo-yo vægt.
Dét er ikke en følelse man ikke fjerne, men man kan flytte fokus, mærke efter i sig selv - og tænke over, hvad der er vigtigst i livet.
Som du nok kan regne ud, så taler jeg af egen erfaring her :-).
Jeg elsker mad. Jeg elsker brød, pasta, ris og kartofler. Det er med til at besværliggøre en stabil vægt, trods rimelig hård motion 5 dage om ugen (altid minimum 45 minutters cardio pr. træning + vægttræning).
Helt efter tidens trend, har jeg fundet ud af, at jeg kan tabe mig ved næsten at eliminere indtaget af kulhydrater, primært efter Dukan-principperne. Det er utroligt, hvad der sker efter blot 14 dage. Men jeg har også fundet ud af, at mit liv bliver fattigere af manglen på kulhydrater. Mit humør er svingende, jeg spiser for at spise og trangen til 'det jeg ikke må få' vokser sig større dag for dag.
Jeg vil ikke være tyk - men jeg vil heller ikke undvære. Det er derfor, at jeg ca. 3x3 uger om året må rydde ud i kroppen på den hårde måde.
Jeg er ikke imod LCHF/lavkarbo principperne, men jeg har en anke mod den opfattelse, at piskefløde, nødder og smør/olie og sødemiddel altid skaber et sundt og lykkeligt liv. Der er en tendens til, at kulhydraterne skal have al skylden for fedme, humørsvingninger, ustyrlig sukkertrang, problemer med blodsukker osv., og at livet er fedt med fedt.
Dét kan sagtens være tilfældet for nogle, men ikke for alle.
Nu har jeg næsten glemt, hvad jeg vil sige med det her....
Jo - mærk godt efter inden i dig selv, og gør dét, som føles rigtigt for dig. Og lad politibetjenten hvile - bare en gang imellem.
Prøv en udfordring. Spis ris, kartfofler og pasta i en uge :-D.
Kh
Jimmi
Møg-irriterende at man ikke kan rette stave-/skrivefejl :-)
SletHej Jimmi,
SletMange tak for din lange og meget relevante kommentar.
Uha ja, politibetjenten skal hvile - også lidt det, jeg har taget med mig fra de øvrige kommentarer herinde i går. Alt det gode og positive skal hives frem.
At min politibetjent igen er i fuld vigør skyldes mest, at jeg igen er rendt ind i stilstand på vægten - det passer mig ikke, frustrerer mig og æder min motovation. Uden motivation bliver jeg let slået luft ud af kurs og føler jeg må gøre noget yderligere/ stramme op - men i virkeligheden burde jeg fortsætte mine gode og sunde vaner.
Jeg savner på ingen måder pasta, ris etc. så det rykker ikke ind igen. Jeg vil slet ikke prædike LCHF til alle, for det tror jeg også er meget individuelt. Jeg ved stadig ikke, om det er det mest optimale for mig, men med de mange positive konsekvenser indtil nu fortsætter jeg nok ad den vej. Meget lave kulhydrater bliver ikke mig, da jeg vil leve og ikke tror på, at det er sundt.
Jeg forsøger at give politibetjenten fri og tror måske, jeg bør sende vægten med og nyde al min lækre mad.
KH
- frk. sveske
Hej igen :o)
SvarSletNår jeg nu læser mit indlæg igen, så kan jeg se, at det er noget rodet og flertydigt. Det var skrevet i en frokostpause - med pasta :-D.
Jeg kan rigtig godt lide din blog, dels fordi du har mange gode og spændende/eksperimenterende opskrifter, dels fordi du ikke "prædiker" en bestemt livsstil for andre, men gør det, som føles rigtig for dig o:).
Jeg har som nævnt selv gode erfaringer med at rydde kulhydraterne af hylden, hvis der hurtigt skal strammes op på vægten og tabes centimeter om livet - så ja, det virker. Det virker bare ikke for mig "på den lange bane", fordi det simpelthen tager min energi og glæde og giver mig lyst til de usunde valg.
Desværre er det nok sådan for os, der har den indre politibetjent, at "den" altid vil dukke op, uanset om vi vil det eller ej - men så kan vi jo samtidig tænke på, hvad der kan ske med vægten, hvis man ikke har én, der vifter med det røde lys :-).
Søde Sveske, som jeg har sagt til dig mange gange tidligere, så er du så fint på vej allerede, og der findes bare ingen fremgang uden tilbagefald. Så du er jo bare et menneske. Men jeg er sikker på, at du med den udvikling, du allerede har gennemgået det sidste år, vil finde vejen frem igen. Start med at se fremad. Og pyt med det, der ligger bagved dig. Pyt skidt. Videre.
SvarSletKram :)
Hej søde Jane,
SletJa, der var et bump og endnu en øjenåbner i processen/ på vejen...
Jeg vælger også at kigge frem nu og har lavet en række sunde 'tilvalg', som skal gennemføres her i februar-måned (se dagens indlæg).
KH
- frk. sveske