torsdag den 23. august 2012

råbar i århus


Mandag var det jo stadig sommer over Danmark, så den blev nydt i fulde drag. Kæresten var med i Århus, hvor jeg endnu en gang besøgte Frede Damgaard. Bagefter stod den på lækker rå frokost på Råbar, som Trine havde anbefalet.

Da solen jo stod højt på himlen valgte vi et tæppe i skyggen. Det var ren picnic. Og hold op, hvor maden var lækker! Kæresten bestilte deres brunch tallerken i selskab med en appelsinvand med brus. Jeg fik en rå burger i selskab med en meget grøn smoothie fyldt med sunde sager. Den smagte dog ret så grønt, lidt mere æblesmag ville have været godt.Vi blev meget overvældet af de flotte og fyldte tallerkener, som vi fik serveret. Portionerne var store og jeg måtte lade det ene stykke lækre dehydrerede hørfrø- og solsikkebrød gå tilbage til køkkenet sammen med de fleste af rodfrugtchipsene, da jeg simpelthen var mæt.
Det var virkelig lækkert og 'det bedste helse-mad vi har fået' efter kærestens udsagn. Jeg kan kun give ham ret. Det er bare skønt, min min dejlige kæreste er så åben over for de til tider meget anderledes spisesteder, jeg præsenterer ham for. Han udtrykte endda, at han gerne have sådan et helse-shot, som var på hans brunch tallerken hver morgen. Juhu! Den er jeg helt med på, men vi må nok lige have en juicer først til det formål.

Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere, men blot spamme jer med billeder af den lækre mad og drikke.






17 kommentarer:

  1. Hvor sjovt! Vi var der også i mandags for at spise og jeg havde det lidt blandet med det det.
    Jeg har ikke fået skrevet om min tur endnu, men billederne tripper for at komme på.
    Jeg fik lige den samme burgersom dig, måtte lade overdelen ligge og måtte sende den første burger tilbage fordi den var fyldt med sand og jeg fandt en flue i et stykke salat.
    Min kæreste er også sådan en vildt åben en, ligesom din og det er virkelig noget jeg påskønner. Var din også meget bekymret om han ville blive mæt og om der var nok protein i?

    VH Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne,
      Øv, du havde en lidt blandet oplevelse. Vi var begge ovenud tilfredse og blev meget mætte. Kæresten var ikke bekymret, men har også altid en proteinshake i baghånden :-P Han var meget glædeligt overrasket over portionens størrelse, da der var langt mere på tallerkenen end hos Raw 42 i KBH (hvor han også har været med et par gange).
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Bo fik en pizza, det var alt for lidt til en stor sulten mand. Han fik en af mine boller i min burger og så var han faktisk mæt. Vi måtte efterlade det meste af underbollen. Kunne ikke få mere ned. Næste gang vil Bo havde en burger som min og jeg vil have noget andet. Måske en brunch som din kæreste fik.
      Jeg synes at Bo´s mad var overpris og min pris var ok. Vi vil gerne på flere raw steder.
      Tror vi tager Café Gaya næste gang vi er i Århus som jo bliver til foodfestival...

      Slet
    3. Hej igen,
      Okay, jeg overvejede også pizzaen, men da Trine havde specifikt anbefalet burgeren og kæresten ville have brunch, tog jeg burger og fortrød det på intet tidspunkt. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg besøger Råbar. De portioner var alle pengene værd i mine øjne. Der er i hvert fald langt mindre på tallerknerne hos Raw 42 i KBH.
      Okay, dejligt. Jeg skal også have fundet et sted deroppe til aftensmad midt i september - kan du måske anbefale en restaurant?
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    4. Hej Sveske
      Hvis du ikke har læst indlægget om min oplevelse så læs den her
      http://kunstnerkram.blogspot.dk/2012/09/cafebesg-rabar-i-aarhus.html

      Vi besøgte ikke Café Gaya da vi var på Foodfestival sidste weekend, vi var slet ikke sulten. Men vi skal på Gaya engang om ikke så længe.

      Fandt du en restaurant til aftensmad og hvilken ?

      Ps: Nu når jeg skriver om det igen, kan jeg stadig ikke forstå at det smagte af SÅ lidt....Hm...Selv om ikke madkyndige kæreste kom med forslag hvordan de kunne krydre maden. Griner. Han er ellers bare sådan "klar, parat, spis"...

      VH Hanne/KunstnerKram

      Slet
    5. Hej Hanne,
      Jeg søgte råd hos Trine fra Det sunde liv, men jeg måtte tage hensyn til brormand.
      Vi var på Memphis Roadhuse og det var fint nok. Jeg fik da smagt pulled pork, selv om jeg normalt ikke spiser svinekød. Brormand lokkede, men han har fået det langt bedre. Mulighederne for stivelsesfri mad var heller ikke for gode...
      - frk. sveske

      Slet
    6. Ja Memphis Roadhouse, det er vist Klidmosters yndlingsrestaurant. Også fordi de har doggybags.
      Jeg har aldrig været der, men kunne godt finde på det.

      Det lyder ikke som om det var den vildeste oplevelse at spise der. Sådan havde jeg det da jeg fik en kage på Langenæs Bageriet. Nippede til kagerne, overlod dem til Bo, gik op og købte en bolle med smør og da jeg kom ned havde han spist dem ALLE. Haha "klar, parat, spis".

      VH Hanne/KunstnerKram

      Slet
    7. Hej igen,
      Det bliver aldrig min yndlings restaurant, men synes da de levede godt op til konceptet.
      Ja, falder det ikke i min smag, lader jeg det også hellere stå eller overgå til kæresten, der kan lide alt. Nok en mere til 'klar, parat, spis'-slænget hehe...
      - frk. sveske

      Slet
    8. Godt vi har sådan nogle hjælpsomme kærester.

      Slet
  2. Nøj hvor ser det lækkert ud!
    Jeg har planlagt et meget snarligt visit på RAW 42, som du også nævner.
    Raw køkkenet tiltaler mig meget, syntes simpelthen alt ser så lækker ud :-)

    kh maria
    http://vanloseblues.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria,
      Det er virkelig også lækker, farverig, næringsrig og 'ren' mad. Det tiltaler mig meget, selv om jeg aldrig kunne leve af ren Raw Food. Synes dog især at det søde hjørne inden for raw er dejlige alternativer til de sukkerholdige udgaver.
      Det skal jo være sjovt at være sund ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Spiste der selv for nogle måneder siden, da jeg blev hevet med af en vegetar-ven... jeg var ret kritisk, men det blev gjort til skamme. Det var super lækkert og jeg blev mæt :) Selvom jeg nok ikke bliver "raw-foodie", kunne jeg godt klare en tur til.

    Mange hilsner
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Jeg bliver heller ikke 'raw-foodie', men synes, der er mget spændende inspiration at hente fra det rå køkken.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Hvad består fyldet i tang-rullen af?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa,
      Årh, det husker jeg ikke - måske det står i menukortet på deres hjemmeside, som jeg har linket til i indlægget.
      - frk. sveske

      Slet
  5. Årh så lækkert! Der vil jeg spise næste gang jeg skal til Aarhus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig lækker med og store portioner, så det synes jeg helt sikkert, du skal afprøve.
      KH
      - frk. sveske

      Slet