tirsdag den 28. august 2012
dadelpasta
De bløde dadler med sten er typisk nemmere at klare for blender eller minihakker, hvis de lige får lov til at stå i blød minimum 12 timer. Derefter kan de nemlig blendes til dadelpasta, som kan opbevares på køl i 2-3 måneder og bruges efter behov.
Jeg fik desværre ikke lige taget et billede af den færdige pasta, da der røg andre ingredienser i med det samme. Pastaen blev nemlig brugt til dadelmuffins til kollegerne.
dadelpasta
1 pk dadler uden sten (= 600 g)
1 dl vand
fremgangsmåde:
1) Udsten dadlerne og pres dem sammen i et syltetøjsglas, der først er skoldet, så det er helt rent.
2) Held koldt vand i glasset til det næsten lige dækker dadlerne (se billedet).
3) Stil glasset med dadlerne på køl i min. 12 timer.
4) Blend dadlerne til tyk, cremet pasta i en kraftig blender.
5) Kom pastaen tilbage i glasset og opbevar på køl til den skal bruges.
Tip I
Brug dadelpasta i kager, søde raw opskrifter, som erstatning for andre sødemidler etc.
Tip II
Lav evt. pastaen med 3/4 rosiner - den bliver en smule mindre sød. Jeg brugte 600 g dadler og 200 g rosiner i min pasta til dobbelt portion af dadelkagen, der blev bagt som muffins.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar