fredag den 10. august 2012

janes fiberrige grovboller uden mel


Disse lækre boller uden mel har stået på min 'to try'-liste et stykke tid. Opskriften er fra Jane og den er nem at lave. De blev derfor bagt til aftenens hovedmåltid, da jeg ikke lige gad ordne en bakke kyllingefileter. Da bollerne er uden mel, men lavet på kerner er det mere tætte i krummen og porøse. Smagen er tilgengæld god, hvis man som jeg er glad for solsikkekerner - og så er det bare dejligt at have en bolle til at komme under god økologisk smør fra Thise eller lækre tykke skiver fed ost. Opskriften får du lige her...

janes fiberrige grovboller uden mel
(ca. 10 stk.)

140 g solsikkekerner
100 g hørfrø
50 g sesamfrø
30 g kokosfiber
1 spsk HUSKfiber (den grønne)
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
3 æg
1 dl fløde 38 %
æg til pensling
evt. blå birkes som drys

fremgangsmåde:
1) Blend solsikkekerner og hørfrø helt fint i minihakkeren - brug evt. en kaffekværn til hørfrøene, hvis du ejer sådan en.
2) Bland solsikke-/hørfrømelet med sesam, de to slags fiber, bagepulver og salt.
3) Slå de tre æg ud i en anden skål og pisk dem sammen med fløde med en gaffel.
4) Bland de våde i det tørre og rør til ensartet dej. Lad den hvile 5 min.
5) Form dejen med våde fingre til boller og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De hæver ikke, flad dem evt. lidt ud.
6) Pensl med sammenpisket æg og drys evt. med birkes på toppen.
7) Bag bollerne ved 160 grader varmluft i ca. 20 min.




12 kommentarer:

  1. Hej igen Frk. Sveske

    De ser bare super gode ud de her boller(-;

    Kan man mon erstatte kokosfibrene med den gule fiberHUSK? Eller hvad er der specielt ved kokosfibre fremfor det andet produkt?

    Takker endnu engang for dine inspirerende, velskrevne og smukt fotograferede indlæg.

    Mvh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia,
      Først og fremmest tusinde tak for roserne til bloggen - det glæder mig rigtig meget at høre.
      Jeg tror faktisk godt, du kan udelade kokosfibrene - tilsæt evt. lidt ekstra HUSKfiber (den grønne), hvis du synes dejen ikke 'sætter sig', når den får lov at hvile lidt. Jeg synes nemlig, at min blev ret fast.
      God lørdag ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. De skal helt klart prøves! Kan man evt. blende kokosmel til de bliver helt fint som kokosfibrene eller er det mon bedre at erstatte det med lidt ekstra HUSKfiber??

    xxoo, Amelia

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Amelia,
      Du kan ikke erstatte med alm. kokosmel, men se evt. mit svar til Pia ovenfor ;-)
      God fornøjelse med opskriften.
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hej frk. Sveske
    første gang jeg er inde på din blogg, men det ser rigtig spændende ud.
    Jeg vil rigtig gerne lave disse boller, tror du jeg kan bruge fiberhusk i stedet for den grønne ?
    Vh Mir

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mir,
      Velkommen til ;-)
      Det tror jeg sagtens, du kan, men du skal nok cirka halvere mængden, da FiberHusk suger mere væske end HUSK'en.
      God fornøjelse med opskriften - perfekt til weekendmorgenmaden.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Jeg har hermed besluttet mig for, at jeg må prøve at bage disse boller i morgen - de ser super lækre ud! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vikki,
      De er også lækre - dog meget tætte/ tunge sammenlignet med de svampede squashboller, som nok er min favorit.
      Jeg hører gerne om resultatet hos dig ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  5. Hej Frk.
    Jeg har lige bagt den første, men bestemt ikke sidste portion af disse boller. De er super gode! Jeg lavede dem uden kokos fibre, og med ca. en halv spisekse fiberHUSK - den gule. Det fungerer rigtigt godt!
    Det er min første lchf 'ret', og det giver blod på tanden :-) næste forsøg er, om de kan fryses og derefter tøes op uden at blive kedelige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Det lyder super godt - dejligt, de har givet blod på tanden. De kan fint fryses, men er i den mindre svampede ende end fx de svampede squashboller, som du også finder herinde.
      Jeg kan i hvert fald kun opfordre til at give LCHF en chance - bage en uge og mærk efter, om det gør en forskel for dig og din krop.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  6. Tror du jeg kan erstatte fløden med evt skyr eller andet?? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Det kan da prøves, men måske de bliver for tørre, da fløden jo netop tilfører en del fedt.
      KH
      - frk. sveske

      Slet