mandag den 13. februar 2012

'hvis jeg kan, kan du også'

(beklager billedets kvalitet) 

Af Camilla Framnes.
Den bog har jeg slugt i løbet af weekenden. Jeg kender, ligesom de fleste af jer derude, Camilla fra kanal 4's dokumentar 'De Unge Mødre'. Camilla kom også med i 'De Unge Mødres Drøm', hvor hun fik Charlotte Bircow som coach. Med Charlottes hjælp fik Camilla en sundere livsstil og opnåede et vægttab på over 50 kilo. I bogen fortæller Camilla om sin overvægt og alt, hvad der har relation til denne - opvækst, relationer, to graviditeter, op- og nedture.
Selv kan jeg nikke genkendende til mange af de tanker Camilla beskriver, som ellers ligger bag facaden. Hun har. ligesom jeg selv, skulle gøre op med 'alt eller intet-tankegangen', som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen i forbindelse med Andrea Baks bog.
Charlotte Bircow har også flere gange i forløbet 'tvunget' hende til at rose sig selv - smide selvkritikken på hylden. Det er en tanke, Camilla fandt fjollet i starten, men til sidst måtte indse havde en positiv effekt. Det er også en af de ting, jeg arbejder med. Negative tanker om dig selv gavner bestemt ikke et vægttab/ ønsket om en sundere livsstil.
Endnu en god pointe fra bogen er, at variation og eksperimentering med nye madvarer gør den sunde kost spændende og er med til at holde de gamle vaner på afstand. Det skal være sjovt at være sund! Du får det med stor sandsynlighed også sjovere ved at leve sundt. Sund livsstil er nemlig også godt for humøret - det oplevede Camilla som det største plus ved at smide overvægten.

'de fleste smil er startet med et andet smil'

4 kommentarer:

  1. Hej frk. sveske
    Jeg har vundet en blog award, som jeg skulle give videre til 5 andre bloggere.....og da jeg syntes vild godt om din blog, vil jeg gerne give dig en :)
    Du kan læse mere om awarden her:
    http://www.basuna.dk/2012/02/jeg-har-modtaget-en-blog-award.html

    Jeg håber du vil være med til at give awarden videre så vi i fællesskab kan gøre mere
    opmærksom på de blogge der ikke har så mange faste læsere endnu...

    God uge til dig.
    Venlig hilsen
    Vivi

    SvarSlet
  2. Hej Basuna,
    Mange tak, den modtager jeg med glæde.
    Jeg har efterhånden fået nogle stykker, så tillader mig at henvise til tidligere indlæg. Vil dog se, om jeg ikke lige kan få givet den videre en af dagene.
    Tak og god dag til dig.
    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. uuh, tror jeg skal se om man kan låne den på biblioteket ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe,
      Det synes jeg helt sikkert, du skal. Det er en rigtig god bog og kan være lidt af en øjenåbner - taler af erfaring ;-)
      - frk. sveske

      Slet