reflektioner inspireret af andrea bak

(Beklager billedets kvalitet)

Tak, Tine!
Da jeg i novembermåned skrev mine reflektioner over Tina Reals indlæg om 'Happy Weight', anbefalede Tine bogen 'Slut fred min din krop' af Andrea Bak. Jeg sprang ikke lige ud og købte bogen (gør jeg faktisk aldrig), men bestilte den i stedet hjem på biblioteket (og skrev den på ønskesedlen), som ikke havde den på hylderne. Bogen er nu læst i løbet af en lille uge og det er helt sikkert en, jeg skal have anskaffet mit til 'eje'.

I løbet af bogens første 20-30 sider beskriver Andrea, hvordan hun har fået det forhold til mad, som hun lagde ud med og jeg kunne se skræmmende mange ligheder til mig selv. 'Binge Eating Disorder'?? Det kræver en professionels diagnose, men ligheder er der i hvert fald.

Bogen prikker i det hele taget til rigtig mange karaktertræk, som jeg kan nikke genkendende til blandet andet behovet for kontrol. Jeg har altid følt, at det jeg kunne kontrollere var, hvad jeg spiste, men det gik altid kun i perioder (jeg kan sige mig helt fri for anorektiske træk, jeg elsker mad og elsker at spise). Hvilket også har bevirket, at min vægt har ligget i en yoyo-kurve mellem 60 og 85 kilo stort set siden jeg blev teenager, men mest udpræget, da jeg flyttede hjemmefra omkring 20-års alderen.

Jeg har som jeg skrev i november forsøgt at lade vægt være vægt og ikke veje mig konstant - men men selv om min vægt har ligget ret stabilt omkring de 66 kilo nogle måneder så frygter jeg at ryge op i 70'erne (og måske endda 80'erne, som så mange gange før) og kan derfor ikke holde mig fra at træde op på vægten indimellem. Der er stadig meget at arbejde med og da Andrea præsenterede sit mål (at løbe en marathon), tænkte jeg 'wow, det kommer jeg aldrig til' og straks gik tankerne på, hvad 'mit mål' så skulle være. Tanken frustrerede mig, ligesom det til tider skan frustrere mig at træne 'bare' for at holde mig sund. (Her skal der lige indsparkes den fodnote, at jeg er meget systemtisk og perfektionistisk som person). Lettelsen og smilet bredte sig straks, da Andrea kom frem til pointen, om at slutte frem med din krop. Titlen fortalte det fra starten, men efter jeg i mange år, har forsøgt mig med diverse kure og læst diverse 'Sådan bliver du slank på X uger' var min hjerne allerede i gang med at lægge strategier for, hvordan jeg selv skulle 'gå i Andreas fodspor'.
MEN det er slet ikke pointen. 'Elsk dig selv og slut frem med din krop'. Nyd at være sund - og lev sundt, fordi du nyder det. Tanken om, at 'intet er forbudt' og 'alt eller intet-tankegangen' har jeg arbejdet meget med og gør det fortsat. Det har været en stor hjælp for mig at såvidt muligt gøre op med dem, men jeg kan ikke sige mig fri for 'overspisningsboblen'. Jeg ved også, at jeg altid vil være en af dem, som skal tænke over, hvad jeg spiser, hvis jeg ikke vil veje 80 kilo. Jeg er blevet meget bedre til at lytte til min krop - for den skal nok fortælle, hvad den har behov for -og det er sjældent tomme kulhydrater, masser af sukker og lignende, hvis de sunde kostvaner er grundlagt.

Fremover vil jeg gerne arbejde videre med:

• mit behov for kontrol
• finde den eller de motionsformer, som gør mig glad (det er den bedste motivationsfaktor)
• opgive 'alt eller intet-tankegangen' (som stadig stikker sit ansigt frem indimellem)
• at rose mig selv (mindre bebrejdelse jf. perfektionismen, hvor det aldrig er godt nok)
• (måske, der dukker flere op, når reflektionerne lige har bundfældet sig)

Jeg er vild med de citater, Andrea har brugt for hvert kapitel, og vil slutte dette personlige indlæg med et, som jeg særligt har bemærket:

'I don't hate you because you're fat.

You're fat because I hate you'

(- citat Mean Girls)

P.S. Lad mig endelig høre fra dig, hvis du også har læst bogen eller dette indlæg måske har fået dig til at reflektere. Skriv endelig - det har været lidt en overvindelse at få de her tanker ned på skrift, men jeg er glad for at dele det med jer, da det er stor del af min vej mod et sundere 'jeg'.