torsdag den 11. august 2011

'tak for lån'-kage aka banankage med karamelglasur

 


Da jeg skulle lave min rawkage forleden lånte jeg en springform af min mor, da jeg ikke selv har en. Jeg fik så den idé at aflevere den tilbage med en kage i ;-) Det blev banankage med karamelglasur, som jeg har fundet hos Birthe. Jeg vil da lige dele opskriften med jer her også.

banankage med karamelglasur

kagen:
150 g smør eller margarine
150 g sukker
2 æg
275 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 tsk. vanillesukker
3 modne bananer
1 dl mælk

glasur:
75 g smør eller margarine
50 g brun farin
1/4 dl mælk
100 g flormelis
½ tsk. vanillesukker

fremgangsmåde:
1) Rør smør og sukker hvidt, tilsæt æg og pisk til en ensformig masse.
2) Bland de tørre ingredienser.
3) Tilsæt de tørre indredienser til massen skiftevis med de moste bananer og mælken.
4) Bag kagen i en 175 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca. 45 min.
5) Smelt smør og farin i en gryde til glasuren.
6) Tilsæt mælk, når det er ensartet.
7) Tag gryden af varmen og tilsæt flormelis og vanillesukker.

Jeg har ikke regnet kalorier på denne, da det ikke er en sund udgave, men ganske traditionel. Derfor nøjedes jeg også med at nyde den dejlige duft, som den spredte i hele lejligheden ;-)

3 kommentarer:

  1. Jeg håber da at den vakte lykke, det er faktisk en af mine yndlingskager :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej.
    Virkelig nogle lækre billeder. Nu bliver jeg nødt til at kaste mig ud i at lave sådan en kage. Mums. Men jeg tænker dog, at jeg også vil putte lidt hakkede chokoladestykker i kagedejen, da chokolade og banan i mit hovedet hænger rigtig godt sammen. :)
    Mvh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene,
      Årh det er længe siden, jeg har bagt kage med mel af korn og sukker.
      Chokolade og banan er helt rigtig et godt team.
      KH
      - frk. sveske

      Slet