lørdag den 13. august 2011

müsliruder




Da familien i dag skulle til cykelløb på hhv. 50, 75 og 125 km rundt på fyn, så bagte jeg i aftes en omgang müsliruder til dem - synes dog de blev lidt tørre, men må høre deres dom senere. De var meget nemme og hurtige at lave.

müsliruder
(12 stk.)

50 g honning (evt. flydende)
50 g flydende margarine (jeg smeltede noget, da jeg kun havde fast)
225 g müsli med max 7 % fedt, max 13 g sukkerarter og min. 8 g kostfibre (jeg brugte 125 g müsli og 100 g havregryn)
75 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 dl fromage frais (jeg brugte skyr 0,2 %)

fremgangsmåde:
1) Bland honning og margarine.
2) Tilsæt de øvrige ingredienser.
3) Bages i en lille bradepande (20 x 30 cm) beklædt med bagepapir i ca. 20 min. ved 200 grader.
4) Afkøles og skær i passende stykker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar