onsdag den 31. august 2011

biografklubben skudt i gang

Hertil aften var kæresten og jeg i biografen, for at se den første film i rækken af 10 film, som vi takket være biografklubben kan se til ½ pris. Medlemsskabet af biografklubben (hvis man ønsker at se alle 10 film koster 98 kroner og kan købes online her).

Da vi begge er vokset op med gamle danske film og derfor har set en masse med Dirch Passer, var filmen lige noget for os. Det var yderst interessant at få indblik i hans liv bag lærredet, som jeg faktisk ikke vidste ret meget om. Nikolaj Lie Kaas er fænomenal - ja, instruktør Martin P. Zandvliet kunne ikke have valgt en bedre, hvis du spørger mig.

Er du Dirch-fan, så må du bare se denne film. Jeg vil give den 4 ud af 6 stjerner. Jeg ville gerne have set mere af hans komiske side, men det må blive på en af de gode gamle film. Filmen varer også tæt på 2 timer, så der var ikke plads til mere.





(billedet er lånt hos Biografklub Danmark)

P.S. Filmen blev desuden nydt i selskab med lidt slik fra bland-selv-afdelingen og mine yndlingskarameller - nemlig Riesen (Uhm! mørk chokolade og karamel) og så er det jo også ferietid lidt endnu ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar