torsdag den 4. august 2011

caesarsalat a la frk. sveske


Aftenens dejlig lette sommermad - caesarsalat. Det var godt nok lækkert, selv om jeg ikke lavede den helt traditionelt. Jeg havde ikke lige overskud til at tælle kalorierne (oven på endnu en hård omgang i fitnesscentret), men er ret overbevist om, at det ikke er en af de slemme. Det er jo salat og jeg lavede dressingen med skyr. I får lige en opskrift på det, jeg biksede sammen.

caesarsalat a la frk. sveske

marinade til kyllingen:
½ dl tamarisoya
1 spsk. ketchup
1 spsk. limesaft
1 fed hvidløg
1 cm frisk ingefær
lidt cayennepeber

dressing: (jeg havde rigeligt til min portion)
½ dl skyr 0,1 %
1 spsk. olivenolie
limesaft
lidt dijonsennep
sødemiddel
revet parmesan

salaten:
romainesalat
cherrytomater
rugbrødscroutoner (jeg ristede mine i ovnen med grøn pesto og frisk mozzarella - det kan anbefales!)
revet parmesan (jeg blev lige lidt for nærig til at købe den i hel blok...)

1 kommentar:

  1. Mums - det ser lækkert ud! Kender godt det med at tælle kalorierne. Det er skisme ikke altid jeg orker det! Ö

    Line :)

    SvarSlet