lørdag den 25. februar 2012

low carb dinner #4


Oven på en lørdag med træning, tøjvask og shopping havde jeg bare lyst til comfort-food. Mad med indisk-touch er bare comfort-food for mig. Opskriften havde jeg set hos Sara og købte de sidste ingredienser med hjem efter shoppingturen. Desuden blev der købt pappadams (ved ikke lige, hvor 'low carb' de er, men det er jo lørdag) som tilbehør. Det er første gang, jeg laver dem hjemme - har ellers kun fået dem på indisk restaurant. Elsker dem og disse var også ganske udemærket. Derudover lavede jeg en simpel raita til.

Brormand landede også i Dk her til aften efter en uge på ski med gutterne i Italien, så lige da jeg havde spist tikkede der en sms ind: 'Har du mad?' :-) Det havde jeg - heldigvis faldt retten også i hans smag og det sidste i gryden blev spist. Plus han fik sin pappadam-debut ;-) Efterfølgende stod den på the og Voice - hvor den helt rigtige vinder blev fundet (hvis I altså spørger mig). Nu er det tid til at se dyner (har været oppe og i gang siden kl. 700).

Opskriften får I lige her:

chicken curry med røde linser
(2 pers.)

Ca. 400 g kyllingfilet i strimler
1 stort løg
2-3 fed hvidløg
1-2 friske røde chilier
25 g frisk ingefær
1 spsk. smør
1 spsk. olie
1 spsk. garam masala
lidt cayennepeber
1 dl røde linser
3 dl boullion (jeg brugte grøntsags)
2 dl græsk yoghurt 4 % (alternativt 2% eller 10 %)
salt, peber
50 g ristede mandler

fremgangsmåde:
1) Brun kyllingen i smør og olie med salt og peber.
2) Tilsæt chili, ingefær, hvidløg, løg, garam masala og cayennepeber - svits et par min.
3) Skyl linserne og tilsæt dem sammen med boullion.
4) Lad retten simre under låg i ca. 20 min.
5) Rist mandlerne hele på en pande til de får farve. Hak dem, når de er kølet lidt af.
6) Tilsæt til sidst græsk yoghurt til retten og lad den simre yderligere 10-15 min og smag til.

Servér fx retten med ristede mandler, raita og pappadams ;-)


raita

1½ dl græsk yoghurt 4 %
½ agurk u. kerner - skåret i tern
spidskommen
paprika
salt

2 kommentarer:

  1. Uhm, det lyder godt - jeg skal virkelig til at spise mere indisk, tror jeg! Din lørdag lyder meget i stil med min: træning, diverse ærinder og lektielæsning. Ikke videre spændende ;) Men til gengæld faldt jeg i søvn hen på eftermiddagen, så nu er det spændende at se hvornår jeg kan sove i aften :D

    SvarSlet
  2. Hej Xenia,
    Ja, det skal du - efter jeg har fået det præsenteret af kæresten på indisk restaurant - er jeg helt solgt og elsker retterne med kylling i noget sovs med masser af smag. Normalt hører der jo ris til, men dem springer jeg så lige over.
    - frk. sveske

    SvarSlet