Mangler du lidt godter til årets sidste aften? I såfald vil jeg gerne sende en opfordring fra en chokoladeelsker til en anden (I guess..) Prøv disse intense chokoladetrøfler med lakrids. Opskriften stammer fra Janes 'LCHF - Spis dig mæt og glad'. De blev min trøffel-debut i juledagene. De udgjorde nemlig lidt afveksling i konfektindtaget over julen. Jeg elsker chokolade og blevet rigtig glad for den mørke 85 %, men dens intense smag overdøver dog lidt lakridsen, så brug med fordel en 70 % chokolade til disse.
lakridstrøfler
(ca. 10 stk.)
100 g mørk chokolade 70-85 %
½ dl fløde
1 tsk Johan Bülow lakridspulver
et drys vanillepulver
1 knsp salt
evt. 1 tsk. Sukrin Gold eller kokossukker
drys
Urtekram rålakridspulver
fremgangsmåde:
1) Smelt chokoladen over vandbad.
2) Rør fløden i en smeltede chokolade.
3) Tilsæt de øvrige ingredienser og rør godt.
4) Hæld chokolademassen i en skål.
5) Sæt på køl til massen har sat sig og kan trilles til rustikke kugler.
6) Sæt de trillede kugler på køl igen til de er stivnet.
7) Tril til sidst kuglerne i rålakridspulver, når de er helt hårde.
Jeg elsker alt med lakrids, derfor tak for en god opskrift. MIn blog handler om det gode ved livet også madlavning: www.youmadeyou.com
SvarSlet