fredag den 27. december 2013

glimt af min jul anno 2013


Julen er ovre eller i hvert fald er de officielle juledagene ovre. Jeg håber, I har haft nogle dejlige dage fuld af hyggeligt samvær med mennesker, I holder af.

Jeg havde en dejlig Juleaften med min familie, hvor menuen hos min bror og jeg traditionen tro stod på mexicansk, som det fremgår af billederne. Dog var jeg i år gået all in på low carb varianten med kål-tortillas og ostechips frem for hvedetortillas og nachoes med majschips. Menuen gik rent ind hos brormand - mens mine forældre nød julens andesteg. 
Tidligere har jeg nydt en portion ris a la mande, men LCHF-varianten med mascarpone of hytteost er blevet en altoverskyggende erstatning og mig. Dermed blev hele min julemenu LCHF'iceret i år ;)
Desuden nød jeg rigeligt med hjemmelavet konfekt, dadler med hasselnøddesmør og QuestBars. Dejligt at slippe for sukkertømmermændene, som uden tvivl havde været enorme, hvis jeg var gået ombord i sukkerfælden.

#1 Better Bodies buks + longsleeve fra Brow/ kæresten
#2 det bedste julekort fra Brow
#3 kæmpe pakke til mig :D = lækker kuffert fra mine forældre
#4 diverse til madbloggeren ;)
#5 polar pulsur fra mine forældre
#6 gavekort til Hotel Vejlefjord fra kæresten

Ingen jul uden gaver - dejlige gaver. Jeg fik både de praktiske køkkenting, lidt inspiration med ny kogebog - er den god? Kæresten og jeg fik også en lækker Zwilling Spirit pande i fælles gave. Den er bare lækker - vi har allerede en i mindre mål. 
Desuden gaver til den sporty side - i form af lækkert tøj fra Better Bodies til træning/ afslapning. Samt et pulsur fra Polar, som jeg nok bytter, da jeg ikke synes, det siger så meget med pulsdata på min styrketræning - eller gør det? Modellen er FT4, så har du måske erfaringer/ anbefalinger, så læg gerne en kommentar.
Derudover også forkælelse fra kæresten med gavekort til overnatning/ afslapning/ spa på Hotel Vejlefjord. Det glæder jeg mig til at benytte i hans selskab.

Ellers har julen budt på en enkelt afslappende julefrokost hos mine forældre 2. juledag. Dermed endnu en dag med lækker mad og godter. Heldigvis er jeg kommet igennem julens dage med lækre lowcarb-lækkerier og havde selv medbragt brød til gårsdagens frokost (læs: opskrift er på vej). Det er skønt ikke at skulle kæmpe med kulhydrat-tømmermændene her på den anden side, selv om M&Ms virkelig kan se fristende ud, så er effekten af hjemmelavet konfekt bare bedre. Jeg er ikke hellig, for jeg har bestemt spist alt for store mængder og glæder mig til mere hverdagskost i dag, hvor min fredag byder på halv arbejdsdag - halv bytte-gaver-dag.

Har du også holdt din jul lowvarb? Eller står den nu på 'reperationskost'?

God dag ;)

5 kommentarer:

  1. Hej! Dejligt at høre at din jul var god!
    Ang. pulsuret - jeg har et polar ft40 (en opgraderet version af ft4)
    Forskellen på et ft40 og ft4 er, at 40'eren udregner hvor din træning var fedtforbrændende. Desuden kan man også træne i pulszoner osv. Så personligt syntes jeg, at hvis du endelig skal beholde uret, så byt det til en ft40. (koster omkring 300 kr ekstra.) Du får så meget mere for det. ft4 er primært kun puls og kalorieforbrændning.
    Ellers er uret lidt nytteløst som du jo selv siger. Jeg bruger mit ur til løb, da jeg løber meget ( jeg styrke træner ikke så meget mere.) :-)

    Kram K

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej K,
      Tusinde tak for dit input.
      Jeg tror nu, jeg har bestemt mig for at bytte til FT7, som er lidt større end 4'eren.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Jeg hat polær ft4 og der er altså også træning med fedt forbrænings pulszoner. Jeg er oven ud lykkelig for mit og bruger set både til styrke og cardio. Det giver mig et praj om hvor vidt jeg har arbejdet hårdt eller lallet for meget ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Stefanie,
      Tak for dit input - det var også hvad jeg kunne læse mig til. Dog vil jeg gerne have lidt mere hukommelse og tror det bliver FT7 i stedet.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Dejligt med julehygge og lækre opskrifter. Jeg ønsker alle et godt nytår!
    Min blog handler alt fra min hverdag og mere til: www.groove.st

    SvarSlet